Er du i stand til at nyde processen?

af Pernille Melsted den 11. december 2009

I sidste uge delte jeg mine 7 PERSONLIGE PASSIONSBUD med dig, og argumenterede for at ikke alle passioner nødvendigvis skal kanaliseres ud i et nyt job.

En af de ting der slår mig igen og igen når jeg møder passionerede mennesker, der formår at gøre deres drømme til virkelighed er, at disse mennesker i særlig høj grad synes at være i stand til at NYDE PROCESSEN.

De er optændte af deres mål, ja! – guldet for enden af regnbuen – men de har det også sjovt på vej derhen.

  • Selvfølgelig vil de gerne have den pladekontrakt, MEN selvom der ikke er udsigt til den lige nu, fortsætter de med at spille og øve på livet løs.
  • Selvfølgelig vil de gerne have den borgmesterpost, MEN indtil da finder de hver eneste lokalrådsmøde fascinerende og vigtigt.
  • Selvfølgelig vil de gerne have udgivet den roman på Gyldendal, MEN indtil da fortsætter de med at skrive troligt hver morgen fra kl. 5 – 7 inden børnene står op.

POINTEN: NÅR DU ER PASSIONERET ER REJSEN LIGESÅ INTERESSANT SOM DESTINATIONEN!

Og så er det med andre ord (næsten) lige meget om du aldrig får solgt et eneste af dine malerier, om det kun er din mor, der køber din roman og om dine børnetøjskreationer aldrig kommer på forsiden af Vi Forældre.

  • Når du er passioneret, giver du det, du elsker, plads fordi du ikke kan lade være.
  • Fordi det – trods alle anstrengelserne – giver dig en dyb indre tilfredsstillelse.
  • Fordi din passion giver dig en følelse af glæde og sandsynligvis også mening.

Forstå mig ret, det er FANTASTISK når en passion bliver til et passioneret projekt.

  • Når passionen for at skrive bliver til en bog, der står på hylden i boghandlen.
  • Når passionen for at designe børnetøj bliver til en kollektion, der kan købes i en butik.
  • Når passionen for at danse bliver til en forestilling, der kommer et betalende publikum til.
  • Når passionen for at tale bliver til en udsolgt foredragsturné
  • Når passionen for at male bliver til en fernisering på et anerkendt galleri osv.

Intet er jo mere meningsfyldt end at kunne få lov til at BIDRAGE med sin passion (se eller gense evt. video 3) og dele den med andre.

Og så alligevel.

Jeg vil faktisk påstå, at intet er mere meningsfyldt end at gøre plads til passionen – for DIN EGEN skyld.

Så længe vi går rundt og venter på anerkendelse, opmærksomhed eller et “gennembrud”, er vi det, jeg kalder ‘pausefisk’ i vores eget liv… Så har vi stillet følelsen af personlig succes på stand by – og gjort vores indre lykke afhængig af ydre omstændigheder. Og det er ærgerligt.

Min erfaring siger, at hvis vi ikke kan være lykkelige ‘bare’ for vores passion, så bliver vi sjældent rigtigt lykkelige over selv den største og mest storslåede anerkendelse af denne passion. Så kommer succesen nærmest til at føles som et antiklimaks. Og risikoen for at miste passionen stiger i faretruende grad.

Lad mig give dig et eksempel:

Forleden dag spiste jeg kage (en personlig passion, som ikke skal gøres til et job) med Tanni. En skøn kvinde på 31, der har elsket at synge ligeså længe hun kan huske. Tannis store passion er sang, og at stå på en scene og kunne leve af at synge og spille har været hendes ultimative drøm.

For et par år siden gik drømmen i opfyldelse. Tanni blev booket så meget, at hun rent faktisk kunne leve af at synge. Der var bud efter hende flere gange om ugen. Hurra!

MEN efterhånden som efterspørgslen steg, dalede Tannis entusiasme.

Hun begyndte at blive træt ved tanken om endnu en fredag aften foran et publikum, og overvejede at aflyse arrangementer under påskud af at være syg og begyndte sågar at fantasere om bare at få lov at se ‘Vild Med Dans’ (ikke en fredagsaktivitet, der ellers stod højt på Tannis hitliste).

Først da Tanni gav sig selv lov til at holde en pause med at optræde – og mærke ordentlig efter, OG opgive kravet om at sang (= passionen) død og pine skulle være hendes primære INDTÆGTSKILDE, kom lysten tilbage. I dag optræder Tanni ca. en gang om ugen, og kun på steder hun virkelig elsker og til en løn, der gør hende glad.

Et andet godt eksempel er min kollega Mette Holbæk, som har en brændende passion for indretning. Mette elsker at læse boligblade, flytte om på møbler, få sat tapet op, dække et smukt bord og bestille særlige boligdimser hjem fra udlandet. Men hun har ingen – NUL, NADA – interesse i at indrette for andre. Hendes passion for indretning ville visne og dø, hvis den skulle kanaliseres ud i et job. Heldigvis ved hun det.

Jeg håber også at DU ved – eller i hvert fald vil overveje – ambitionsniveauet i forhold til dine passioner.

  • Føles det som en lettelse eller et afsavn ikke at skulle tjene penge på din passion?
  • Føles det som en lettelse eller et afsavn ikke at skulle være beskæftiget fuldtid med din passion?

Vær ærlig. Og lad være med at kvitte fuldtidsjobbet før du er sikker på – og har afprøvet – at din passion er klar blive til et PROJEKT.

Hvis du ER sikker på, at du ønsker at tjene penge på din passion og vil gøre den til dit job, så HUSK:

Bare fordi du er passioneret, er det ikke ensbetydende med at det er LET at udleve en drøm. Det er det sjældent. I LANGT de fleste tilfælde kræver det hårdt arbejde, hjerteblod, knofedt, udholdenhed eller oceaner af tålmodighed at udleve en passioneret drøm.

Men en ting er sikkert: Hvis det er vigtigt nok, bliver du ved.

Det er så enkelt, at jeg hellere må gentage det: HVIS DET ER VIGTIGT NOK, BLIVER DU VED!

Vi glemmer ofte, at der forud for de fleste verdensstjerners tilsyneladende øjeblikkelige megasucces ligger årevis af benhårdt slid og en endeløs række af afslag og utaknemmelige opvaskerjob.

Det er sjældent LET at udleve en drøm og ikke altid ubetinget SJOVT, men så længe du er passioneret omkring processen – dvs. rejsen, og ikke kun destinationen – spilder du ALDRIG din tid!


Et af mine favoriteksempler på, at vigtige drømme skal udleves på grund af rejsen og ikke kun destinationen, er den 85-årige elektroniske komponist Else Marie Pade.

Else Marie Pade er for mig beviset på at lysten i sig selv er belønning nok, og at ydre anerkendelse altid kun er et biprodukt, når en indre passion er drivkraften.

Hun er også beviset på, at der selv i de mest udfordrende eller traumatiserende situationer i vores liv oftest ligger en gave gemt, der gør os til lige præcis den, det altid har været meningen, at vi skulle være. At vores ‘forbandelse’, som en kosmisk joke, i virkeligheden viser sig at være en velsignelse.

Else Marie Pade lå som barn næsten konstant syg med nyrebækkenbetændelse. Mens hendes jævnaldrende løb og legede i gården, lå hun i sengen alene på sit værelse – og lyttede. Til regnen, til katten nede i gården, til stemmerne og til hinkestenen mod asfalten. Hendes forældre stimulerede hende med bøger, musik og hørespil i radioen, og Else Marie udviklede en sjælden fornemmelse for lyd. Hun begyndte at spille sit indre lydunivers på klaver, selvom kun de færreste forstod hendes noget abstrakte klimperi.

I 1944 blev den 19-årige Else Marie, der var aktiv i modstandsbevægelsen, sendt i Frøslev-lejren, hvor hun for alvor begyndte at komponere det, der senere skulle blive kendt som elektronisk musik.

Anerkendelsen kom først over 50 år (!) senere i 2001, hvor Else Marie Pades musik endelig udkom på CD, og flere af de største danske elektroniske kunstnere remixede et af hendes værker. I dag er hun et respekteret kult-fænomen indenfor den elektroniske genre, og tager fortsat ud og lytter til sine unge kollegaer spille.

Moralen:

  • Når du er passioneret, kan du slet ikke lade være. Du bliver nødt til at gøre det, du elsker. Uanset forhindringer og modstand.
  • Når du er passioneret, gør du det du elsker, først og fremmest for din egen skyld.
  • Når du er passioneret, er du tålmodig og ikke primært drevet af anerkendelse.

I et interview i 2008 bekræftede Else Marie Pade at lyde stadig fascinerer:

“For nylig var jeg hos øjenlægen for at få fjernet noget grå stær, og så skulle jeg ligge med hovedet inde i sådan et apparatur, der sagde en dejlig lyd, som jeg ikke kunne lade være med at ligge og lytte til.”

Se, dét – mine damer og herrer – er ægte passion :-)

Med ønsket om en passioneret weekend!

Kærlig hilsen

Pernille

PS. Hvis du vil læse mere om Else Marie Pade har journalist Andrea Bak skrevet en biografi om hende, som netop er udgivet på Gyldendal.

PPS. I Alt For Damerne i denne uge kan du læse en interessant artikel i om 3 kvinder, der – ligesom Else Marie Pade – har fundet deres passion i en personlig krise. Jeg bidrager som coach i artiklen og giver bl.a. 3 spørgsmål, du kan stille dig selv.

Psst! Er i gang med at indtale de allersidste sessioner af “Find Din Passion” forløbet i studiet i Hellebæk i dag. Nu varer det ikke længe før videoerne skal optages og workbooken skal skrives færdigt. Hvis du endnu ikke ved hvad du skal være ‘når du bliver stor’, har du virkelig noget at glæde dig til :-)

{ 1 kommentar… læs den nedenunder eller skriv en }

Henrik Blunck 15. januar 2010 kl. 01:45

Særligt i det politiske system findes der mange som – efter et vist stykke tid – synes de “har udrettet rigeligt”. Men, som du siger, er det vigtigt hele tiden at have øje for detaljerne hele vejen igennem, for gennem dem finder vi grenen som skyder i to retninger. Når vi har fuldført den ene gren er der hele tiden den anden gren der trænger til et eftersyn.

Jeg vil faktisk påstå, at det netop er så længe vi er passionerede, at vi “ser” disse forgreninger. Den dag passionen forsvinder er det kun selve stammen vi ser, og den dag skulle nødig komme hvis vi hele tiden nyder processen.

Tak for en god blog. Det er hyggeligt du deler dine tanker.

Skriv en kommentar

Tidligere indlæg:

Nyere indlæg: