Kommentarer til: Kapitel 1 fra “Find din passion på 4 uger”

Af: Catharina

Catharina — Fri, 04 Dec 2009 18:49:59 +0000

…. jeg er fyldt af taknemmelighed, glæde og kærlighed …..

Af: Den grådlabile

Den grådlabile — Wed, 07 Oct 2009 12:29:40 +0000

Kære Pernille
Hvor ville jeg ønske, jeg havde fået din gave og læst dette første kapitel for knap to måneder siden, inden jeg fik den abort, som du ikke selv fik. Din historie gør ondt helt inde i min egen sjæl.
Pudsigt nok har jeg netop fået anbefalet “Kast lys over skyggen” og lige nu læser jeg “Nuets Kraft” af Eckhart Tolle. Med et stort håb om at finde passionen i mit eget liv, føler jeg, jeg har taget de første skridt på vejen nu. Tak for din historie!

Af: Louise

Louise — Thu, 01 Oct 2009 09:04:29 +0000

Hej Julie

Du stillede et spørgsmål som jeg gerne vil give dig et svar på mht. dine bekymringer.

Jeg er selv coachuddannet og var gennem en stor selvudvikling på uddannelsen. Det største jeg lærte var “at have tillid til verden” og med tillid til verden mener jeg, at have tillid til at alt i verden vil dig godt. Dvs. hvis økonomien ramler og du samtidig står med din lille nyfødte, så hav tillid til at verden nok skal vise dig hvad der er bedst for dig. Hvis du ender med at bo i en lille et-værelses lejelighed fordi du ikke har økonomi til mere, så er der en mening med det hvis du har tillid til at verden vil dig det bedste.

Håber du kunne bruge mit input til noget.

Kærlig hilsen
Louise

Af: ulla hansen

ulla hansen — Wed, 30 Sep 2009 22:59:35 +0000

Kære Pernille
Tak for alle dine ærlige tanker og ord der bekræfter mig i, at vi er mange (div. kommentarer) der må ned før vi kan gå op i en højere enhed med os selv.
Selv var jeg noget ældre da jeg fulgte en drøm om at bo sydpå. Det var jeg nu ikke helt klar over da jeg forlod et almindeligt ægteskab efter 36 år, jeg kunne bare mærke en umættelig lyst til noget jeg ikke kunne sætte forståelige ord på, jeg følte jeg manglede noget, noget jeg ikke troede jeg kunne opnå i ægteskabet.
Jeg var på efterløn og meget aktiv i den lille by hvor jeg boede. I dag ser jeg det som en slags afledningsmanøvre, jeg havde jo så travlt at jeg ikke havde tid til at tage stilling til mine små gnavere der ofte dukkede op. Når jeg stod på sidelinien og kiggede ind på mit liv så jeg et billede hvor jeg ikke passede ind. Jeg hører ikke hjemme her, jeg passer ikke længere ind i billedet.
Efter skilsmissen flyttede jeg i en lejlighed i den samme by og tænkte vi trænger bare til lidt luft begge to.
Men det var kun mig der trængte og det blev efter et par måneder, til en ny flytning dog til en anden by.
Mit største dilemma var nok, at jeg stadig troede jeg var “17″ . Der var stadig gå på mod som man siger, men jeg var ikke helt med på hvor jeg skulle gå hen med det. Så er det nu tænkte jeg, afsted sydpå. Det blev til et lejet hus i Frankrig, for 2 måneder.
Jeg var der knap en uge , så knækkede min film og jeg tog hjem før jeg sprang ud over den nærmeste bro. Jeg boede hos en god veninde , min nye lejlighed var sagt op igen og indbo opmagasineret, for jeg troede jo at jeg skulle finde et nyt liv i Frankrig. Det blev til nogle måneder fyldt med dyb frustration, lykkepiller og masser af lange gåture og nattesnak.
Ny lejlighed, nye sociale relationer. Så kom de igen, gnaverne, da alt praktisk var faldet til ro.
Jeg endte med at sælge ALT bortset fra min symaskine og mit værktøj og tog til Mallorca. Jeg faldt for en lille bjerglandsby i det østlige hjørne af Mallorca og boede der i 2 år. Bedst af alt, jeg var lykkelig, følte mig fredfyldt og fik lært de lokale at kende lidt efter lidt, skønt det kneb med sproget for jeg kunne ikke et ord spansk da jeg ankom.

I dag bor jeg i Danmark og har det godt efter udlevelsen af min drøm.
En ny passion er ved at tage form, for der er meget i min rygsæk der skal skrives ned.
Så tak Pernille du er blevet min nye drivkraft.
Hilsen UH

Af: Henrik Blunck

Henrik Blunck — Wed, 30 Sep 2009 22:24:56 +0000

Begge bøgerne er altid ved hånden. Håber endnu flere køber begge bøger nu hvor de kan se din skrivestil.

Keep up the good work.

Af: Julie

Julie — Wed, 30 Sep 2009 20:26:29 +0000

Utrolig inspirerende og levende beskrivelse. Din beskrivelse og andres kommentarer bekræfter at den største barriere er, at stå uden en sikker/fast indtægt-for hvis bare man er sikret at kunne betale sine regninger, fjernes den unødne bekymring og man kan bruge sin energi på det VIGTIGE – sin PASSION!

Af: Christina Copty

Christina Copty — Wed, 30 Sep 2009 19:59:08 +0000

Pyh, jeg sidder her med tårer i øjnene og er enormt berørt over din ærlighed og åbenhed. Din historie er, som du siger, nærmest et heltesagn, og den rejse du har været på, og den frustration du oplevede inden du “overgav” dig fylder mig med en blanding af sorg og håb. Håbet om forandring, tillid og mod til at gå i den retning, hvor jeg skaber glæde og får glæde, og sorg over at det samtidig kan være så svært at have tålmodighed og mod til at stille mig derud, hvor risikoen for afvisningen er der, men også muligheden for liv.
Stærk læsning – Tak Pernille.

Af: Lisa Toft

Lisa Toft — Wed, 30 Sep 2009 15:24:37 +0000

Dejlig læsning , ingen tvivl om verden ville slippe for mange genvordigheder, hvis flere ville bruge deres liv på noget de holdt af , ikke lade være med at synge om morgenen , da glæden til en ny spændende dag ventede , jeg har selv gjordt det jeg brændte for , flere år 20 timer i døgnet , men det mærkes ikke når man smiler af glæde , det meste af dagen , er nu på efterløn , men har stadig travlt,det fortsætter til jeg er 98 , det har jeg bestemt , så bare igang

Af: Julie

Julie — Wed, 30 Sep 2009 14:22:22 +0000

Hej Pernille
FANTASTISK!!!!!
Jeg tror aldrig jeg har læst SÅ hurtigt før Det er jo mit liv jeg læser om – efter endelig at have fået det “perfekte” job for 3 år siden, sagde jeg op UDEN nogen plan b. Det ligner jo slet ikke mig – kontrolfreak med køreplaner! Jeg helligede mig et helt år med psykolog og coach, for at finde mig og “meningen med mit liv”. Jeg har egentlig altid gerne villet arbejde med mennesker, men har aldrig turde gå efter det. Jeg tog senere en coachuddannelse og “så lyset”. Det var lige præcis dét jeg skulle, og har så for 2 år siden startet mit eget coachingfirma, som jeg nu kæmper med at få op. Det er en lang og sej kamp, hvor jeg helt ærligt nogen gange tænker – “det ville ha været nemmere med det perfekte job”, da det er pisse hårdt økonomisk…og nu er jeg gravid!. Jeg har en meget lav smertetærskel for hvad jeg vil byde mig selv, så inderst inde ved jeg godt at min beslutning om at blive selvstændig er rigtig – OG jeg er faktisk pisse stolt over at jeg gjorde det, selvom økonomien halter. Der er mange som hemmeligt drømmer om forandring, men som ikke kommer ud af hullerne, og der er dem, som kæmper og er sig selv tro. Jeg ved godt hvem jeg helst vil være (rettelse: jeg ved godt hvem jeg er!)…men har du et råd til hvad jeg kan gøre mht. min økonomiske situation? Hvordan slipper jeg den økonomiske bekymring? Hvordan slipper jeg bekymring om min graviditet, og hvordan jeg skal klare det med min søn (har lige fundet ud af at det bliver en dreng)…