Video 3: Hvis du tror, det handler om at præstere, tager du fejl: Mit møde med Deepak Chopra

af Pernille Melsted den 14. september 2009


Get the Flash Player to see this content.

Klik her for Pernille Melsteds tredje video om passion: “Hvis du tror, det handler om at præstere, tager du fejl: Mit møde med Deepak Chopra”

Hvis du kan lide videoen, vil jeg opfordre dig til tre ting:

1. Skriv fornavn og email ovre til højre.
Så får du også mine næste videoer.
2. Skriv en kommentar
Klik her og skriv en kommentar nederst på siden.
Fortæl mig, hvad du synes! Hvad satte videoen i gang af tanker for dig?
3. Del videoen med dine venner
Du kan sende en email, eller du kan skrive på Facebook eller Twitter.

{ 2 trackbacks }

Er du i stand til at nyde processen?
15. december 2009 kl. 14:54
Hvad kan jeg bidrage med? « Julie Abitz
19. februar 2010 kl. 15:43

{ 76 kommentarer… læs dem nedenunder eller skriv en }

Tine 15. september 2009 kl. 14:45

I sådan et samfund ville jeg være hende, som lytter og taler med folk. Hjælper dem med at hjælpe dem selv ved at de finder svarene i dem selv. Og så ville jeg være hende som samlede trådende i planlægning og hjalp andre med at planlægge deres. Rådgivning og planlægning ;-) ))

Lene 15. september 2009 kl. 16:34

Så ville jeg synge og spille musik for de andre.

Karen 15. september 2009 kl. 16:36

Først – Pernille du er virkelig inspirerende at lytte til og se på….
Det er en utrolig god pointe, at tænke på hvad jeg ønsker at bidrage med i den reneste forstand. Ikke for at tjene penge og betale udgifter, men alene for at bidrage med noget godt til verden. Jeg drømmer om at hjælpe folk til at holde fast i deres egne værdier og holde af sig selv og deres medmennesker – både når det gælder personlige problemstillinger og ganske overordnet. Det der for mig forekommer svært er – hvordan udlever jeg den drøm – jeg har svært ved at se mig ud af en økonomisk begrænsning – det er faktisk den mur jeg gentagne gange støder ind i når jeg tænker at nu, nu, NU vil jeg udleve drømmen….
Jeg ved godt at det her ikke er en brevkasse – men måske lidt stof til en ny dejlig film…

Jane 15. september 2009 kl. 16:42

Jeg ville hjælpe mennesker til at skabe succes med deres egen sundhed – af kærlighed til sig selv (og omgivelserne). Både fysisk iform af mad og motion og mentalt iform at selvværd og tankens kraft. Øse af min viden og give råd og behandling – og vise og lære folk at kun handling skaber forvandling. Samtidig ville jeg hjælpe folk med at gøre deres hjem skønne og energifyldte og det sted de elsker at være! Jeg ville bidrage til en verden hvor folk ville stille spørgsmål til vores børns verden (og specielt de mange timer) i institutioner – og hjælpe folk til at handle herpå.

Heidi 15. september 2009 kl. 16:44

Efter i årevis at have følt både stress og til tider angst over at skulle præstere – mest fordi jeg har følt at det var forventningen til mig, så har dagens video med et åbnet mine øjne. På den gode måde. Jeg kan nemlig bidrage med empati og god (situations)fornemmelse for, hvordan andre har det. Og med en uddannelse som yoga-lærer ville jeg kunne hjælpe andre stress-ramte ligesom yoga hjalp mig selv i sin tid. Og på den måde vil jeg – og det her kommer til at lyde langhåret – kunne bidrage meget mere til verdens orden end til verdens kaos.

Jeanette Raagaard 15. september 2009 kl. 16:47

Kære Pernille!
Dejlig video denne her, den rørte mig meget . Jeg er selv stor tilhænger af deepak Chopra. Jeg har selv brugt rigtig mange år på at finde en måde at leve min egen passion ud på , vidste godt hvad jeg ville men skulle finde den helt rigtige form og JA!!det er helt rigtig at der er 1000 spørgsmål man skal tage stilling til undervejs. men er rejsen først påbegyndt er der ikke rigtig nogen vej tilbage, heldigvis og får man lyst til at haste tilbage til det velkendte af angst for alt det nye der helt naturligt kommer til dig når du begynder at træffe bevidste valg, , Så vid at det er helt ok at have det sådan ,husk du er stadig dig, bare i en “ny” form , der under din rejse bliver stærkere og gladere Min erfaring er, vær tryg på din “rejse” nyd de udfordringer der kommer tag imod dem med åbent hjerte og hvis du bliver bange /usikker/angst undervejs så hører altså med , du vil blive så glad for dig selv ,at du turde vove at være tro mod dig selv og din drøm :0)
KH , Jeanette
PS: Tak for en skøn video, den varmer endnu :0)

mette 15. september 2009 kl. 16:57

Jeg skal summe lidt over, hvad jeg vil elske at bidrage med….

lidt konstruktiv kritik på din video, er at det er synd, at dit hoved bliver skåret i toppen.
måske er det sådan noget jeg kan bidrage med??
Elsker dine videoer, de sætter så meget i gang!!

Mette 15. september 2009 kl. 17:07

I sådan et samfund ville jeg …
Bruge min power til at motivere, inspirere og begejstre. Jeg ville få andre til at “skinne” og nyde se at gnisten bliver tændt i dem! Få folk omkring mig til at mærke – helt ind i deres inderste – hvor meget det betyder at vi ser hinanden og viser hinanden kærlighed og respekt.
Med lukkede øjne ser mig selv som en glad julegris – sådan lidt “sokker-i-sandalerne-agtig” – barmhjertig samritaner på cykel (med hjelm!) som skubber de andre op af bakkerne, lokker dem lidt længere og rejser dem op som er væltet i svinget! Hvilken metafor …?!

Dorte 15. september 2009 kl. 17:27

Hej Pernille

Atter en skøn video, du er virkelig inspirerende, tak for det.

KH
Dorte

Anne P. 15. september 2009 kl. 17:40

God video, tak Pernille – igen igen igen :)

Jeg ville bruge min energi og tid på at tale med andre, for at hjælpe dem med at finde svaret på deres udfordringer og hjælpe andre til at lære at turde tro på sig selv.
Jeg ville hjælpe andre til at kommunikere bedre i parforhold ved at lytte bedre til hinanden – frygten der ofte følger med kærlighed skaber ikke altid de bedste rammer for god kommunikation.

Og jeg ville give frit los til mine kreativitet og designe bæredygtige accessories som andre kunne føle sig smart og lækre (og miljørigtige) med.

Og jeg ville synge og spille klaver for og sammen med andre for at bringe afslapning og glæde !
Jeg ville lære børn glæden ved at spille klaver og at synge ..

Det får vist ingen ende – der er så meget jeg gerne ville hvis pengene ikke begrænsede :)

Kh Anne P.

DonAmor 15. september 2009 kl. 17:54

Det var en sjov øvelse for mig. Jeg er forretningsmand og atheist men det billede der kom op var at være en slags præst. Ikke som en præst i traditionel forstand men et eller andet med at lede en menighed…. hmmm jeg har været der før i mine tanker….

Henrik Blunck 15. september 2009 kl. 17:55

Jeg synes lige jeg ville lave en lille takke-video, og har derfor frigivet en video via YouTube der linker til denne din video-blog.

Filmen kan ses her:

eller herfra: http://www.youtube.com/watch?v=ljrLhuhGjNc

Min store passion er undervisning, inspiration og motivation. Jeg vil gerne takke dig for dit engagement i at hjælpe folk med at finde og udleve deres passion. Super videoblog du har oprettet. :-)

Yara 15. september 2009 kl. 18:08

Hej Pernille.
Super video med et meget dybt spørgsmål. Hvis jeg nu levede i et sådan samfund, ville jeg ligesom Tine være noget for nogen i form af rådgivning og planlægning men ved du hvad..det kan jeg også nu, i det samfund jeg lever i og det starter med mine veninder og kollegaer og bekendte osv. Det, jeg er i gang med at lære fra dine videoer er at: Man kan alt, man sætter sig for og spørgsmålet ligger i at finde hvad det er, man vil.
Der er en ting som jeg har lagt mærke til efter video nr.3. Der er fleste kvinder end mænd som vil finde deres passion og gør en forskell. Tankevækkende. Tror mand virkelig at, de ikke har brug for at finde deres passion og dermed bidrag med noget til verden? Hvis ja, så er det ikke overraskende at verden er som det er nu. Glæder mig til det næste video.

Chili 15. september 2009 kl. 18:39

………… jeg har præsteret og præsteret i hele mit liv – i jakkesæt og høje hæle, har jeg bevæget mig i den finansielle sektor, og har gjort det rigtig godt… for andre! For et halvt år siden besluttede jeg at skifte de høje hæle ud med hyggesokker, for at gå helt i “alt er muligt mode, hvad vil jeg”.. Fandt hurtigt frem til at min passion er sundhed og i særdeleshed ernæring – så jeg vil være hende, der laver maden til de andre, så alle bliver ernæret på bedste vis og får de rette urter, når det er det, der skal til.. Sååå – jeg beholder hyggesokkerne på og gør det rigtig godt.. for andre.. og for mig selv!

Christina Copty 15. september 2009 kl. 19:16

Jeg vil bidrage med at skabe en tryg relation til dem, der har svært ved at få forestillingerne til at stemme overens med deres virkelighed, og nænsomt men resolut lede dem i retning af mere overensstemmelse, så de ser muligheder og valg istedet for uoverskuelige problemer og “dead ends”.

rebecca 15. september 2009 kl. 19:35

At være en kærlighedsgudinde. At få folk til at føle sig elsket.

Pia 15. september 2009 kl. 20:01

Hej Pernille

Tak for endnu en inspirerende video.

Jeg er allerede godt i gang med at udleve min drøm. Det har været en fantastisk rejse – en lang rejse – men for pokker da hele umagen værd. Det kan kun varmt anbefales. Heldigvis fortsætter drømmende og derfor vigtigt at holde fokus, bruge de værktøjer vi får og der er du en af de fantastiske bidragsydere. Tak for det.

De varmeste hilsener
Pia

Trine 15. september 2009 kl. 20:29

Hej Pernille
Mange tak for nogle super videoer. De sætter tankerne i gang, og lokker mig ud af den hule, hvor jeg har siddet i de sidste stykke tid og ikke rigtig troet på, at jeg kan udleve min passion. Også tak fordi du ser super ud og minder mig om at gøre noget ud af mig selv hver dag, for sådan har jeg det bedst. Er også kommet i tanke om der er alt for få palietter i mit kældeskab:-) Det skal der gøres noget ved!
Nå til det egentlige spørgsmål: Jeg vil hjælpe folk med at ændre deres kostvaner og lære dem at lave fantastisk lækker mad. Vi skal helt ind og pille ved de tanker der gør, at man bliver ved med at stoppe sig med dårlig mad i stedet for at bryde vanerne og vise sig selv kærlighed gennem skøn mad. Jeg vil gerne gøre en stor indsats over for skoleeleverne og lære dem alt det, de ikke lærer om kost derhjemme.
Mange hilsner fra Trine

birgitte 15. september 2009 kl. 20:30

Hejsa…Øvelsen virkede…jubi fandt ud af at jeg er på rette vej/den rette retning. Jeg blev klar over at, det at lytte og guide mine medmennesker, så de føler sig som en helhed betød mere for mig end jeg troede.
Tusind tak – stof til eftertanke !

Glæder mig til at høre mere fra dig !!.

tina 15. september 2009 kl. 20:36

jeg har i mange år undervist i leg og teambuilding.. jeg ville få danskerne til at motionere og bevæge sig med smil og glæde- istedet for denne “smerte er bare svaghed der forlader kroppen” atityde som jeg ser i diverse “succes” serier i tv- hvor folk godt nok taber mange kg fedt men ikke smiler under vejs.. jeg ville lære dem at kroppen er en smuk viis ven hvor sjælen/følelser guider dig igennem..og at du kan opnå de samme resutater via glæde, fælleskab, latterbrøl og sjæl..
jeg ville dele ud af alle disse vidunderlige historier fra mit eget liv -og digte ,citater og historier jeg har samlet på, der nærer sjælen..og inspirere til et autentisk liv.

jeg ville tage folk på kursus,(gudinde kurser- shamanistiske kurser) høre deres nuværende livsspørgsmål..og give dem forskellige stimulerende øvelser, lege og oplevelser – indtil de for det vidunderlige smil og lys inden i “aaha..DER var det..svaret..nu ved jeg hvad jeg vil..” og jeg ville frydes, fordi DE viste at det var netop dem selv der havde det hele tiden og ikke en fancy guru eller clairvoyant der var kloge åge..

jeg ville skrive bagside historier til dameblade- for jeg for altid de sjoveste smukkeste gakkede oplevelser der ville bringe lys og indhold der stikker noget dybere..

åhh ja jeg har så meget jeg gerne vil give og dele..jeg aner bare ikke hvordan jeg kommer igang.. well jeg ved at det liv jeg lever nu er et produkt af de “utopiske drømme” jeg skrev ned for 7 år siden… der viste jeg heller ikke vejen.. (kære gud jeg VIL ha tålmodighed nu nu nu NU! ;) tak for at du gav mig lysten til at skrive og dele en mulig fremtid..smil og hjertevarme til alle i gudinder og mandfolk der ude!
Tina

sidse 15. september 2009 kl. 20:37

Jeg vil være den der får rummene til at fungere, så krop, sind og funktion får let spil. ude eller inde. Den der lige laver en rumdeler med skønne hul mønstre , eller en waal sticker, maler en farve på gulvet , åbner op for lyset eller betrækker sofaen, finder nye møbler eller bygger et sted man kan ligge og slappe i af udenfor, så omgivelserne inspirerer eller skaber ro , frem for at tage plads og energi.
Jeg har længe gjort det, men i en lidt presset form, nu glæder jeg mig til at finde formen hvor der også er plads til at være mor.

Jette L. Christensen 15. september 2009 kl. 21:23

Kære Pernille.
Jeg er meget taknemlig for alt det du bidrager med. Og jeg synes det er stort det du gør det. Jeg får mulighed for både at få repeteret og få ny indsigt til min personlige udvikling og selvudvikling. Ganske gratis. Ikke til at tro, kan være sandt. Men du gør det. TAK
Formuleringen og tanken bag ved, at bidrage med noget, kender jeg fra mit pædagogiske arbejde med børn/voksne. Men jeg har fuldstændig overset den mulighed at tænke mig selv ind i den “kontekst”. Når jeg har afsluttet undersøgelser på sygehuset, går jeg op til min chef og siger at jeg ønsker at bidrage med …. Det er en ny kvist på mit arbejdsfelt, som jeg brænder for og som der er et stort behov for indenfor den målgruppe jeg arbejder med. Som jeg har det lige bliver det meget nemmere for mig at fortælle ham om min ide når jeg tænker det som noget jeg ønsker at bidrage med.
Kærlig hilsen og tak. Jette

Karin 15. september 2009 kl. 21:25

tak for skøn video, den ramte plet. Jeg ved at jeg kan bidrage med omsorg for det enkelte menneske, forståelse og empati for det enkelte menneske, healing og terapi, malerier og så har jeg evne for virkelig at kommunikere empatisk med børn. Så hvordan det skal omsættes ved jeg ikke helt endnu, men processen er i gang – tak for de rigtige spørgsmål! De har manglet! fokus skulle ændres. DYBT TAK

Lotte 15. september 2009 kl. 21:47

Hej Pernille. Endnu en tankevækkende video, rigtig fantastisk. Jeg vil bruge min energi på at hjælpe par som har fået det svært i kærligheden til hinanden. Hjælpe dem med at lære at lytte og forstå de signaler vi hver især viser. Hjælpe med at skabe succes til parforholdet igen.
Jeg glæder mig til at høre fra dig igen. Jeg er da vist begyndt på en rejse…..

Louise 15. september 2009 kl. 23:12

Pragtfuld inspiration Pernille – af hjertet tak

Jeg fik frem, at det jeg bidrager med er et kærligt ‘løft’ når sygdomme kommer til os som en gave – at få øje på gaven – jeg har selv et skønt liv med sclerose og gaverne bliver ved at dukke op jo mere jeg åbner sindet – så psykosomatik er lige mig
:-)
Kærligst Louise

Susanne V. 15. september 2009 kl. 23:34

Kære Pernille.
Tak for din video. Tankevækkende og inspirerende nyt! Hvis jeg skulle gøre hvad der falder mig naturligt – eller hvad jeg helt af mig selv har lyst til, ville det være at samle folk til hygge – sørge for at de har det godt, lave god og sund mad til dem. Dele mit grin, lattermilde sind og positivitet med andre. Jeg ved, det kan komme til at lyde lidt kliche agtigt, men jeg vil gerne sørge for at de svageste i samfundet har det godt. Jeg uddanner mig inden for Folkesundhedsvidenskab, og jeg ønsker at optimere livskvalitet og glæde blandt handikappede, hjemløse og andre grupper, som måske ikke er det segment mange sundhedsfremmende initiativer er rettet imod.Lige en tanke – hvis vi ‘udelukkende’ gør hvad der falder os naturligt, hvor ligger så det udviklende potentiale – ligger det i at udvikle os inden for vores passion – blive bedre inden for det vi er passioneret for eller?
Tak for dine fantastiske ord :)

morten rene pederzen 16. september 2009 kl. 01:35

Min egen mest læste bog hedder rigdom på alle planer, skrevet af Deepak Chopra.
Han er en fantastisk inspirator, og jeg misunder da lidt at du har mødt ham, men godt for dig.
Jeg bruger bogen hele tiden, både for mig selv, men også i min undervisning.
Pointen er at jeg vil anbefale alle at læse hans bøger.
Jeg har nu anbefalet din side til mine mange slankehold, så de også kan se dine små gode videoer, jeg er sikker på de kommer til at gøre glæde.
Morten.

Heidi Laursen Habel 16. september 2009 kl. 02:36

Hej Pernille,
Tak for alle dine videoer. De er fantastiske. De har fået mig til at græde og smile og mest af alt – tænke!
Hvad vil jeg gerne bidrage med, det skal jeg tænke over lidt længere, måske det jeg allerde gør, men alligevel mærker jeg et sted at der også er noget andet.
Jeg bor meget langt fra DK og nyder at kunne få noget af dig :-) på denne måde. Håber at kunne deltage i et af dine arrangementer næste gang jeg er hjemme.
Knus Heidi
Håber du får en rigtig god dag.

Merete 16. september 2009 kl. 06:55

Kære Pernille!

Tusind tak for inspirationen… Jeg er heldigvis godt på vej, men nu blev det meget tydeligere, at jeg er unik i forhold til at gøre børn trygge og glade i en læringssituation, så de præsterer mere og tror på sig selv. Det er en gave, som jeg føler mig meget forpligtet til at give videre, og når jeg kløjes i det og bliver nervøs undervejs, er det fordi, jeg sammenligner mig med de forkerte og glemmer, at jeg er helt rigtig, præcis som netop jeg er.
Fortsat god vind… og bedste hilsner
Merete

Jane 16. september 2009 kl. 08:19

At give positiv energi til verden.
At være Energidronning.

Mette 16. september 2009 kl. 09:26

Kære Pernille
Dejlig video, jeg glæder mig hver gang til at se en mere!
I et pengeløst samfund ville jeg oprette en “walk in – walk out” meditationssal med fælles meditationer til al slags musik. Man ville kunne komme, deltage og så gå videre, ingen faste tider, bare når man følte et behov. Det ville tage 10-15 min. Jeg ville bruge mine hjemmelavede meditationer og tale folk fra træthed, modløshed, stress og manglende kærlighed fra andre og fra dem selv. Mit eneste mål ville være at få
lettet mennesker fra de byrder de bærer rundt på, ikke et quick fix, men en lille “pause”, for at de i nuet kunne følge sig elsket, omgivet af kærlighed fra alt og alle, og derved gå ud i verden med et mildt smil. Som ringe i vandet sprede netop kærligheden og glæden.
Mette

Rikke Gade 16. september 2009 kl. 09:36

Kære Pernille
Tak for endnu et kærligt indspark til at finde passionen:-)

Jeg vil gerne bidrage med forretnings- og organisationsudvikling, da jeg tror på at hvis alle virksomheder har medarbejdernes trivsel som deres første prioritet, så følger de økonomiske resultater med. Derfor vil jeg gerne være de kritiske øjne på virksomhederne og bidrage til at vise hvor de kan gøre en forskel indenfor trivsels- og sundhedsledelse og derved få mere succes med deres forretning.
KH Rikke

Louise 16. september 2009 kl. 10:41

Hej Pernille
Du gør dig godt i grønt – smuk jakke!
Man kan virkelig også fornemme på videoen, at den her historie og den vinkel: “hvad kan jeg bidrage med” er en af dine varemærker.
Personligt er jeg også på rette vej – din lille øvelse bekræftede det – jeg hjælper pt medfølgende ægtefæller til udstationerede med at være tro mod dem selv og deres drømme. Det er så meningsfyldt!
Tak til hele holdet bag for fin inspiration og god teknisk indpakning :-) .

Karrina 16. september 2009 kl. 11:00

Hej Pernille.

Det jeg gerne vil bidrage med i forhold til et arbejde… så er det helt klart kommunikation. Jeg har et stort ønske om at blive selvstændig… og jeg kan sagtens se mig selv arbejde som coach. Jeg har også en passion om at gøre større brug af min uddannelse som healer. Hjælpe børn og voksne til en bedre hverdag og bruge mine egne erfaringer til det. En god kombination af det hele.

Hav en god dag :-)
Hilsen Karrina.

Ruth Joy Rasmussen 16. september 2009 kl. 11:07

Hvad ville du elske at bidrage med? straks dukkede op, at indrette, sætte i stand, finde på – det falder mig nemt, male billeder, jeg er også god til at lege med børn og tale med folk. og ved i hvad, jeg er indretningsarkitekt:) Ruth Joy

ea fehmerling 16. september 2009 kl. 11:08

tænk, jeg skal hver gang jeg ser en ny video fra dig lige fælde en lille tåre… det må virkelig ramme plet. TAK
Jeg vil elske at bidrage med at lytte og vejlede forældre i ressourcestærke familier, 0g sammenbragte til at have få en bedre kommunikation, måske turde lave foredrag, om hvordan man kan gøre det bedst muligt.

Ulla Olsen 16. september 2009 kl. 11:21

Kære Pernille og alle med-kommentatorer.

Jeg sidder og smiler lidt efter at have læst alle de fine og hjertevarmende ideer, der dukker op hos de fleste efter din opfordring. Det er sigende, at det primært handler om at hjælpe andre på en eller anden måde. Lidt projektion er der måske nok i intentionerne – vi modtager nok dine mails, fordi vi er et sted, hvor vi selv har brug for støtte, accept, kærlighed og omsorg.

Men, men, men… I vores lille ideal-samfund vil jeg bidrage med at bage kager, lave syltetøj, hjælpe med at sy gardiner, strikke hygge-sokker, arrangere foredrag og fællesspisning, skrive noveller til højtlæsning i fælleshuset hver torsdag, plante tomatplanter og gulerødder til alle, huske alles fødselsdage med et hjemmelavet kort og en personlig gave, oprette et bibliotek, lave et center, hvor alle kan komme på retreat med inspirerende gæste-lærere.

I hvert fald i første omgang – griner… Der vil sikkert dukke meget mere spændende og nyttigt op, når freden sænker sig over mig. Og sikke en fred, det vil være, hvis jeg ikke skulle bekymre mig, om hvad “samfundet” (inclusive min kære kæreste, min mor og min bankdame – smiler) forventer af mig.

Jeg vil summe videre…

Kærlig hilsen
Ulla

Vivian Linda Riel 16. september 2009 kl. 12:42

hvis jeg kunne bidrage med noget til min omverden, ville jeg til enhver tid sætte mig ned og lægge øre til hvad folk nu har på hjertet. det kan være store problemer og små problemer, men det vigtigste for mig og min omverden er at jeg er der hvis de har brug for mig. og det er jo i bund og grund også det jeg forsøger ved at komme videre med uddannelse som coach. det kan jo bruges på udenfor og indenfor arbejdet.

Eeli-Ethel 16. september 2009 kl. 13:16

Hej Pernille!
Jeg vil gerne hjælpe mennesker at blive mere kreative og forbindelse med det, gøre dem mere glade og tilfredse med dem selv.

Varme hilsner!

Louise 16. september 2009 kl. 13:32

Hvad ville jeg elske at bidrage med? Utrolig svært spørgsmål – har brugt en stor del af mit liv på at tænke i hvad andre forventer af mig. Men jeg har tænkt over det længe og har efterhånden indkredset det til, at jeg vil elske at arbejde med at udvikle forretningskoncepter og branding af virksomheder med produkter eller serviceydelser som bidrager positivt til verden. Det er til gengæld ikke noget jeg synes er nemt. Jeg oplever jeg har flair for det og ikke mindst en stor interesse, men det som tiltaler mig er jo også netop at det samtidig udfordrer mig selv.
Derfor ville jeg elske at høre din kommentar til om det nødvendigvis behøver at være nemt…

Annette 16. september 2009 kl. 14:19

Jeg ville lytte til dem der har brug for en at snakke med, og trøste og hjælpe til at finde en ny måde at leve på, hvis den gamle ikke længere fungerer.

Og så ville jeg male smukke billeder :)

Sandie 16. september 2009 kl. 14:57

Denne her video fangede mig lige med det samme. Jeg står netop i den situation at jeg ikke hvad hvad jeg vil være og hvor jeg skal gå hen.
Når jeg sidder og tænker over hvad jeg kan bidrage med, så bliver noget med… at hjælpe andre, organisere, planlægge, holde styr på, have overblik, udvikle noget nyt, markedsføre.

Ja det er meget overfladisk lige nu og bare stikord. Men det var det der kom frem efter den øvelse du gav.

Glæder mig allerede til den næste video komme :o )

Har du overvejet at få lavet dem som podcasts, så man kan have dem og se dem på sin iphone? Jeg ville elske at have dem med mig rundt, så jeg lige kunne få ‘et spark bag i’ når mine tanker vare gået i stå :o )

Chanel Uhrenholt 16. september 2009 kl. 16:33

Tak for dine dejlige videoer Pernille…

Jeg ville elske at bidrage med at skabe et kærligt og trygt rum for unge kvinder med lavt selvværd, problemer i relationerne og i kommunikationen og hjælpe dem med at få mere selvværd, og få redskaber til at få sunde relationer og udtrykke sig selv!

Mirjam 16. september 2009 kl. 20:15

Motivere, inspirere og begejstre. Undervise, stå foran folk – public speaking and writing. Lege med og undervise børn, holde foredrag og fremvise viden for voksne. Sige noget, tale, stå foran…
Bare ved tanken om disse situationer gør mig i ualmindeligt godt og begejstret humør ;0)
TAK.

eva 17. september 2009 kl. 08:05

Kære Pernille!
Du rammer helt plet i din nye video!! Deepak Chopra er også en af mine store inspirationskilder- han går ind til essensen af at være – og det gør du også!! Tak – meget inspirerende.
og jeg lever heldigvis min passion – at VÆRE tilstede og formidle de store eksistentielle sprørgsmål til børn —og voksne.
du kan se mine bøger på min hjemmeside http://www.ordpaalivet.dk/
go energi til dig!
Eva

eva 17. september 2009 kl. 08:05

Kære Pernille!
Du rammer helt plet i din nye video!! Deepak Chopra er også en af mine store inspirationskilder- han går ind til essensen af at være – og det gør du også!! Tak – meget inspirerende.
og jeg lever heldigvis min passion – at VÆRE tilstede og formidle de store eksistentielle spørgsmål til børn —og voksne.
du kan se mine bøger på min hjemmeside http://www.ordpaalivet.dk/
go energi til dig!
Eva

Lana 17. september 2009 kl. 19:51

Du er en solstråle – Tak!
Ihhh nogle gode indsigter der kommer ud af det spørgsmål!!

Astrid Ravn 18. september 2009 kl. 09:21

Kære Pernille.
Det har været længe undervejs at finde min passinon, men har/tror fundet den nu. Det er at lære mennesker at være mennesker, hvad/hvordan er det at være menneske. Hvordan jeg skal gøre er endnu ikke klart, men afventer vejledning fra højere sted. Der er dog begyndt at tegne sig et svagt billed.
Kærlig hilsen
Astrid

Jill 18. september 2009 kl. 19:04

Jeg er ved at uddanne mig som coach, og har lige haft 3 dages intens undervisning. Jeg har i det seneste været frustreret over ikke at have klarhed over, hvad jeg vil bruge min nye uddannelse til, men har fundet frem til nogle fantastiske nye indsigter i dag. Dét, jeg nemlig kan bidrage med, er at støtte mennesker, som vil tabe sig. Jeg har nemlig selv gjort det efter at have været “den store pige” hele mit liv, og jeg kan bruge mine erfaringer til at hjælpe eller inspirere andre. Tak for indsigten. Det var lige det spørgsmål, der manglede ;-)

Jesper Søfelde 19. september 2009 kl. 20:05

Hjælpe alle mennesker med at blive oplyste og finde vejen til den uendelige kærlighed. Stort kram.

Marianne Henriksen 20. september 2009 kl. 10:03

Hej Pernille

Tak for en inspirerende og tankevækkende video og tak til alle jer der sender gode og inspirerende tanker og ideer ind, skønt at læse.

Jeg udlever min passion ved at arbejde med det jeg lige nøjagtig elsker at bidrage med og er god til nemlig motion og bevægelse både for ældre og for folk med gigt/slidgigt og andre problemer med bevægeapparatet og det giver mig en god energi og glæde som jeg kan give videre til dem jeg underviser og andre. Ved siden af har jeg startet mit firma, hvor jeg coacher og her vil jeg bidrage med at lytte, at guide med min ekspertviden så folk kan opnå et selvværd – glæde og positiv indre dialog og iøvrigt skabe den forandring de måtte ønske.

M.h.t til at præstere kontra bidrage hjælpe med oplever jeg i mit liv netop inden for mit job, at det er let og ligetil, hvorimod på andre områder, hvor jeg kører præsteren ind i tankerne kan der komme den angst og sammenligning ind, så god øjenåbner for også at få den vendt, hvordan kan jeg bedst bidrage og hjælpe her, så jeg slipper for denne præsteren og er i en væren istedet for og jeg har erfaring for, at så fungerer det hele meget nemmere. Jeg ønsker, så at den bliver en endnu større del af mig 24 timer i døgnet. Økonomien som flere har været inde på oplever jeg også kan være en stress og præstationsfaktor periodevis, nogle gange kan jeg slippe den, og andre gange presser den mig.

Glæder mig til næste video.

Kærlig hilsen
Marianne

Marianne Henriksen 20. september 2009 kl. 10:35

Kære Pernille og alle jer andre.

Henrik Blunck’s video på youtupe er også værd at kigge på.

Kh. Marianne
http://www.hmcoaching.dk

Christina Christiansen 20. september 2009 kl. 21:30

Jeg vil bringe liv, glæde og godt humør via min kunst til så mange mennesker som overhovedet muligt http://www.gallericc.dk/.

Inspirerende video tusind tak!

Pernille Melsted 20. september 2009 kl. 22:26

Kære damer – og herrer!

Jeg er rigtig glad for at vi har fået et par mænd på banen også – og en særlig tak til Henrik Blunck, der på sin youtube video taler om mine bøger, som om han blev betalt for det :-) Tak Henrik!

Jeg er glad for at se at spørgsmålet om at bidrage har sat ligeså mange tanker i gang hos jer, som det gjorde for mig, da jeg første gang blev præsenteret for det.
For mig var det spørgsmål virkelig en øjenåbner af de helt store, og det var som om en helt ny verden af muligheder åbnede sig op for mig. Muligheder som før enten havde syntes for storslåede eller for banale..

Jeg tror jo ikke på at det er tilfældigt at du har skrevet det, du har skrevet. Jeg tror, du har den længsel i dig fordi det er meningen at du skal udforske den, bruge den – og ja, bidrage med den hvor du kan.

Men lad være med at tro, at det kun nytter at bidrage hvis du kan påvirke millioner af mennesker eller hjælpe i Mother Teresa dimensioner.
Start hvor du kan. Bidrag til din nabo, gør en forskel for en kollega, hjælp den lokale spejderforening eller dit barn.

Begynd – også selvom det aldrig bliver din nye fuldtidskarriere. Og selv om du – til at starte med – ikke engang tjener penge på det.

Del din passion med mindst én anden person i denne uge – bare fordi du bliver lykkelig af det.

Og hvis du på noget tidspunkt synes det er egoistisk at udleve din passion, så gør det for en anden.
Gør det for den eller dem, der ville gå glip af noget værdifuldt hvis du ikke var der til at bidrage med det, du elsker.
Gør det for den eller dem, der ville GRÆDE hvis du ikke delte dit særlige talent, din viden eller erfaring med verden :-)

Det er ALDRIG egoistisk at bidrage med din passion. Det er egoistisk at holde dine talenter for dig selv!!!

Af hjertet tak for smukke kommentarer. Lad dem fortsat komme og send endelig videoerne videre.

Passionerede hilsner,
Pernille

http://www.pernillemelsted.com

Hulda 21. september 2009 kl. 20:43

Jeg ville hjelpe andre å komme i kontakt med seg selv og naturen, leve sunt og i indre og ytre harmoni. Og jeg ville drive med hester. I tillegg ville jeg gjerne hjelpe barn og unge som har det vanskelig.

Nella 23. september 2009 kl. 21:48

Det kommer lidt bag på mig, at jeg først tænkte på at bidrage med konventionelle ting som at skrive om og analysere verden. Men hele tiden kom tanken om at underholde op i baghovedet. Jeg vil gerne underholde folk med skuespil og få dem til at leve sig ind i en historie. Sikke en overraskende øvelse!

Ulrik 25. september 2009 kl. 17:26

Jeg blir´ helt begejstret at lytte til dig – det er som om du får fat i noget der er så lige til, men så langt væk i hverdagen. Jeg kan bruge det du siger! Det er processen jeg kan blive glad for, fordi den gir´ mig glæde og begejstring til at forstå det vigtige i at glæde andre – gratis og ægte helhjertet. Fedt! Jeg vil sprede glæden omkring de dejlige oplevelser jeg har ved dine in-put/blog.

Pia Kaa 26. september 2009 kl. 12:59

I et pengeløst samfund vil jeg gøre det, jeg allerede gør. Jeg rejser rundt i verden og laver lysarbejde, dvs renser gamle helligsteder, laver kanaler der genforbinder planeten jordens energibaner, og skaber nye som kan bringe os ind i den nye tidsalder, som ganske rigtigt handler om at bidrage fra hjertet og ikke præstere fra egoet. Vi er rigtig mange der laver dette arbejde på jorden – jeg kalder os for “de hemmelige agenter” eller lysarbejdere, for vi arbejder i det skjulte, men er bærere af lyset, og vi har MEGET arbejde og det er ganske ulønnet. Måske sad du ved siden af en lysarbejder sidst du kørte i tog eller bus…..eller måske sidder der én over for dig på kontoret. Jeg har aldrig gjort dette for at vinde noget, for guderne skal vide at det er hårdt arbejde og kun for de modige. “Lønnen” er en helt igennem fantastisk oplevelse af at bidrage til menneskehedens udvikling, at kunne mærke at jeg gør det, jeg er kommet på jorden for at gøre, at være fuldstændig i ét med alt når jeg er på arbejde, at tiden forsvinder og alt er godt. At jeg lever et magisk og værdifuldt liv for mig.
Vejen til at blive en brugbar lysarbejder er lang og trang, hvis du ikke er vokset op i et miljø der kunne støtte dig. Jeg møder mange lysarbejdere som er gået i “stykker” undervejs, som har fået en psykisk diagnose eller er misbrugere. De ved ikke at deres sensitivetet er en enorm kraft, fordi deres sarthed er blevet set som noget negativt, noget der ikke passer ind i systemet, i samfundet, i et 8-16 job.
Inden jeg så din video – Pernille – havde jeg godt mærket, at det er tid for at gøre noget nyt. At det er tid for at fortælle, at universet har sendt en hær af engle i form af lysarbejdere til at hjælpe jorden og menneskene videre. Hvordan det skal gives videre ved jeg ikke med sikkerhed, men dette var det første bidrag – tak for din tid! Må lyset være med dig

Julie 28. september 2009 kl. 14:24

Jeg begyndte at tude, for din video fik mig til at mærke, at det jeg drømmer om, men ikke ved hvordan jeg skal komme igang med, er det helt rigtige.

Jeg drømmer om at åbne en familierestaurant med økologisk hverdagsmad, men min frygt for at fejle (ikke præstere) har begrænset mig i at udleve min passion, men som jeg så småt er ved at tage alvorlig og håber på at kunne føre ud i livet bl.a. med inspiration og støtte for dig.

Ellen Jørgensen 1. oktober 2009 kl. 11:49

Straks du spurgt, hvad jeg kan bidrag med slog det mig, at jeg kan bidrage med at:
at få andre til at tilgive sig selv
at få andre til at elske sig selv mere
at få andre til at accepteret sig selv mere
at få andre til at at forstå, at de er dejlige som de er
at støtte andre i at nå deres mål
.. så måske skulle jeg også gøre det for mig selv :-)

Julie 7. oktober 2009 kl. 12:41

Det som jeg gerne vil bidrage med er at inspirerer andre, men jeg ved ikke i hvilken forstand. Jeg synes jeg har meget at give af både på det spirituelle men også materielle plan. Jeg håber at det komme til mig en dag. Jeg elsker ihvertfald følelsen af at have hjulpet og givet noget til mine medmennesker som inspirere dem til deres videre liv.

Pia 11. oktober 2009 kl. 22:15

For 5 år siden var jeg fortvivlet og vidste ikke hvad jeg ville være på trods af at jeg allerede havde uddannelse og job, noget som bare havde passet ind eller var forventet. Jeg forsøgte at finde en anden vej, rejste væk, nej det hjalp ikke! Fandt ikke en passion at gå efter men gik efter noget der trods alt føltes bedre. Startede på ny uddannelse og det er så altså først nu at jeg er blevet helt sikker på at jeg er på helt rette vej. Jeg har valgt en uddannelse som favner næsten alle de områder jeg gerne vil bidrage postivt på! Jeg vil hjælpe mennesker til et bedre liv i sjæl og krop via kroppen. jeg vil motivere og undervise i forhold til genoptræning og i forhold til harmoni i det enkelte menneske, dvs. balance, yoga, åndedræt, funktionstræning osv. Jeg vil se muligheder og få andre til at se dem, jeg vil bidrage til at vi bliver set på som det hele menneske i samfundet og skabe livsglæde i det enkelte menneske. Okay! -det kan lyde lidt flyvende men der er faktisk ganske jordnære ting jeg mener der skal til for at nå det!
Tak for hjælpen Pernille! Det er meget nemmere at score og vinde kampen, når målet står helt klart!

Nadja Kalnæs 12. oktober 2009 kl. 22:25

Jeg ville klart hjælpe andre med 2 ting:

1. – At lære at bruge stemmen
2. – At planlægge og organisere – helst kreativitet

Hvis man ser min hjemmeside vil man nok tænke at det lige er lidt for heldigt at det også er det jeg laver… men det har dog næsten taget mig 10 år at komme her til hvor jeg er nu, og hvor jeg ved hvad jeg allermest ønsker at bruge min tid på, og til at jeg har turde at gøre det.
Så jeg var der lige lidt før… men Kære Pernille… tusinde tak for nogle super video indlæg…
MEGET inspirerende..!!

Kærligst Nadja

stine 29. oktober 2009 kl. 08:51

Jeg synes det var en inspirerende video, det er længe siden jeg har modtaget den, men har først haft ro til at se/høre den nu.

Jeg tænkte straks: jeg ville lære folk at sejle, nej…unge mennesker/store børn, måske nogle der har lidt svært ved livet. Det har jeg aldrig tænkt på før!

Tak for inspirationen!

lotte 30. oktober 2009 kl. 11:08

Kære Pernille – dejlig video, du er så skøn og inspirendende at høre og læse. Jeg tænker meget på at sadle om pt og den her øvelse fik mig til at se min passion for min branche stadig er der, dog udviklet. Jeg vil gerne være en der gør livet sjovere for mennesker, en der får folk til grine, smile og græde for den sags skyld, men især at få folk til at lege, og der er som skuespiller, foredragsholder, legemester (hvis man kan kalde det, det) – ja lege for vi skal lege meget mere. Mange tak – Lotte

Lotte 11. november 2009 kl. 19:30

Hej Pernille.
Nu har jeg set nr. 1-2 og 3 video, med dig. Jeg har dyb respekt for dig. Du fanger mig i den grad. Jeg har altid haft og har stadig en følelse af ikke at slå til. Min baggrund gør at jeg nemt bliver usikker, får præstationsangst osv. Følelser der medvirker til at jeg ikke lever mit liv optimalt. Jeg skal fra januar søge nyt arbejde. Jeg er pt pædagog i en børnehave, og er glad for børnene. Jeg mærker dog samtidig at det ikke er på den måde, jeg skal arbejde med dem. Jeg har en naturlig kompetence, hvilket er at møde folk udfra hvor de er, og virkelig være anerkendende. Jeg er ikke dømmende og ser deres inderste. I længere tid har jeg tænkt meget på at søge arbejde indenfor hjemløs/misbrugs området. Men bliver bange for at søge. Bliver bange for ikke at slå til fagligt. Bange for det ansvar det kræver…til trods for at jeg ved jeg er en stærk person og selv er kommet hertil i mit liv på trods af de sværeste vilkår. Jeg er et ” mælkebøttebarn”. Jeg ønsker at give det videre som jeg har fået, for at nå her i mit liv. De 3 s’er: små sikre succeer!
Jeg vil give min erfaring, min styrke, min anerkendelse og min kærlighed for andre mennesker videre. Men hvordan kommer jeg over den angst.
Tak for jeg måtte skrive her. Og tak for du hjælper mig videre frem

irene 16. november 2009 kl. 15:22

Tak for din skønne vidio. Netop jeg har også spurgt mig selv om, hvad min opgave er nu her på jorden.
Hvorfor blev jeg her på jorden , blev helbredt for kræft, nå andre blev kaldt hjen til Gud???- Der måtte jo være en mening!!–en mening jeg ikke kunne finde svar på!–og jeg oplevede en angstperiode i mit liv, skønt jeg var glad for at have fået lov til at leve videre. Jeg begyndte at sætte mig ind i fing shui bl. andet, men det var ikke nok, men en ting var sikkert. Det var følte jeg, at skulle ændre min forrige livsstil, til fordel for noget jeg selv prioterede. Derfor blev jeg meget glad for at du fortalte, at det handler om hvad man- jeg- kan give/tilbyde at hjælpe andre med, i stedet for at skulle prestere . Nu er jeg gået på efterløn, og underviser i billedmaling og andre kreative ting en gang om ugen i en beboerforening. Det kan jeg hjælpe andre med og det er skønt at andre føler sig glade, for her handler det om at lytte og jeg får meget igen. Ligeledes er jeg med til at angere fester og andre sociale aktiviteter. Jeg føler at jeg er på min rette hylde. Dine ord hvad er snild sag at kunne hjælpe med, kan hvist ikke siges for tit, men du gjorde det!!!!- Det er jo egentlig så enkelt, men ikke hvis ingen offentlig hviser vej.
Det næstbedste er altså ikke ok.- når det bedste kan udvises.
venlig hilsen Irene

Kirsten 12. december 2009 kl. 01:58

fed måde at se det på har længe haft det på samme måde… ej det kan jeg ikke eller det er jeg ik klog nok til at være….men at anskue “problemet” finde sin passion på den måde er genial. Jeg nåede frem til at jeg ville være den der lytter på andres problemer og rådgiver i forskellige situationer som folk måtte være i… Men sidder stadig med fustration over ikke at vide hvilken uddannelse eller retning skal jeg gå for at kunne det??? det er svært at præcisere nærmere…

Anja Lysholm 20. februar 2010 kl. 20:25

Det svar der kom til mig var “at åbne folks hjerter”. Og jeg bilder mig ind at jeg allerede er i gang. :-)

Lise-Lotte Jensen 23. februar 2010 kl. 12:24

Det er ret morsomt for det er virkelig sådan en verden jeg ofte har tænkt jeg gerne vil leve i.
Når jeg så stiller mig selv det spørsmål, ja så bliver det nok lidt uspecifikt men det skulle have noget at gøre med at præsentere folk for hinanden, altså gøre verden mindre.

Anne 26. februar 2010 kl. 23:38

Det smukke er i det skæve, det underfundige i det mangfoldige – jeg vil bidrage med at åbne folks øjne for at verden er et så meget federe sted at være, hvis vi hylder hele farvepaletten.. :o )

lone kjærgaard 1. marts 2010 kl. 16:54

Jeg ville elske at vise andre hvordan de kan bruge deres kreativitet og finde glæde derved

Jeg har drømt om selv at være kreativ i mange år og elsker at skabe ting. Det vil jeg også gerne stadig, men hvordan starter man noget uden penge, eller en mand der støtter én. Jeg har ikke haft nogen af delene. Og lige nu er jeg uden arbejde, men med håbet intakt, men ingen plan for hvordan det skal lykkes.

Mie 2. marts 2010 kl. 09:35

Hej Pernille
Jeg tænkte på, at jeg kunne være hende der tog imod gæsterne og lavede rundvisning. Var med til at udvikle nye idéer og iværksætte dem, så vi hele tiden forbedrede vores lille samfund og flere måske havde lyst til at deltage.

Jeg har været guide og rejseleder for år tilbage og jeg elskede at tage godt imod folk. Tage dem på udflugter og fortælle historier.
På mine rundrejse ture til Costa Rica- talte jeg især meget om bananplantagearbejdernes vilkår og hvordan vi kan gøre en forskel for dem.

Jeg er igang med dit 4 ugers forløb lige nu og var i passionslounge i går. Jeg er top inspireret og motiveret – jeg er spændt på resultatet, som jeg vil dele med min karrierementor d. 25. marts.

Tak Pernille – dit bidrag er stort og utrolig vigtigt for vores samfund.
De bedste hilsner Mie

Pia 15. april 2010 kl. 21:31

Jeg ville elske at arrangere sjove, spændende, interessante events for folk. Jeg ville gerne berige folks liv med gode oplevelser.

Sanne 28. maj 2010 kl. 23:47

Jeg ville elske at bidrage med min keramik og undervise psykisk syge i keramik da jeg ved hvor meget godt det kan gøre for dem. Det stod helt klart for mig og faktisk noget jeg har gjort før. Men blev så pokkers angst for hvis jeg lige pludselig ikke havde penge til at betale regningerne med….. Hvor ville det dog være dejligt med et pengeløst samfund ;-) .

Anne 6. juni 2010 kl. 18:06

Jeg har været meget forvirret omkring mine ønsker. Efter at have siddet med lukkede øjne, blev jeg klar over, at jeg igen kan hjælpe andre ned at lære fra mig. Ikke fagligt stof, men måske hellere at videregive alt det, jeg selv har lært om mennesker og dagligdags psykologi. Jeg vil elske at give mennesker en større forståelse af dem selv og hvad der sker mellem menneskelige forhold.
Det falder mig naturligt. Som en sideniche kunne jeg have sange og taler stadigvæk, indtil jeg er mættet af det.
KONSULENT vejledning i:
Hvordan skriver jeg en tale, fif til talens indhold – (ikke efter faglige bøger, som tit er for uoverskuelige”)

Jeg vil glæde mig til dine interviews – det her interesserer mig gevaldigt, fordi jeg ved der er en masse blokeringer og gamle forbehold, som jeg faktisk har brudt med engang, men måske var det ikke nok.
Kærlig hilsen
Anne

Skriv en kommentar

Tidligere indlæg:

Nyere indlæg: