Jeg synes det sværeste er at mærke og tro på det jeg mærker. Præstationsangsten kommer hurtigt op fordi jeg bare rigtig gerne vil ramme helt plet. Hvad hvis der lå et gemt potentiale et sted, som bare var den helt rigtige løbebane for mig. Det ville være så forfærdeligt hvis jeg gik forbi den mulighed uden at kunne se den.
Jeg er fuldstændig enig med Julie. Jeg har også – faktisk alle år – haft utrolig svært ved at mærke i mig selv, hvad det er jeg virkelig dybest inde har brug for og også er god til. Og ikke bare god til, men rigtig god til… ja, bedre end de fleste andre. Har tænkt over om vi som mennesker er skabt til at gøre noget bestemt i verden. Det tror jeg måske ikke så meget på, da jeg føler at livet hele tiden tager en ny drejning afhængig af den modgang/medgang vi møder… og hvilke beslutninger der tages undervejs. Kan indimellem være næsten skræmmende, hvor vigtige selv umiddelbart mindre vigtige beslutninger faktisk er og hvor betydningsfulde de er for retningen, livet tager. Men hvor vil jeg gerne finde noget arbejdsrelateret i livet, der giver mig helt personligt en dybfølt glæde og tilfredsstillelse – og som jeg bare føler mig helt rigtig til. Jeg har netop afsluttet en lang kandidatuddannelse efter 8 år, men ved alligevel ikke om det er det rigtige for mig. Håber virkelig jeg kan finde en drejning, der giver mig den indre ro, jeg drømmer om. Tak for din videoer, Pernille. Giver rum for reflektion. Og viser vigtigheden af ordet Passion – både i forholdet til andre mennesker og arbejdsliv.
God video! Kan huske noget af det første selv-hjælp jeg stødte på, var den store guru Anthony Robbins. Et af hans mest basale råd var netop at man skal gøre det helt klart hvad det er man gerne vil have eller opnå. Hvad der er min store passion ligger på en måde endnu dybere, fordi jeg personligt fandt ud af at de ting jeg troede jeg ville have, egentlig ikke var det alligevel. Men ens passion vil jo næsten per definition lede en i den rigtige retning. Jeg syntes det sværeste er at skille de negative sider fra de positive – altså at holde fokus på hvorfor det egentlig var jeg traf de valg jeg gjorde. Der kan være mange ting der står i vejen for at følge ens passion, og når virkeligheden ikke altid lever op til det billede man har inde i hovedet så bliver man efter min opfattelse nødt til at holde fokus på hvorfor man har taget de valg man har, og ikke lade forhindringerne eller negative energier udefra styre en – altså ikke nøjes, men have en klar vision! Det er altså kombinationen af at finde en klar vision, og så holde fokus på den når forhindringerne kommer op der er det sværeste!
Det svære er at stole på sit hjerte, fordi vi er så opdragede til at være fornuftige og lytte mere til vores omgivelser. Jeg synes det kan være rigtig svært at sætte en vision op, hvis man ikke er helt klar over hvad man gerne “vil være”. Så står man lidt der som bueskytten uden mål. Os der ikke har et præcist mål må derfor stole på vores hjerte, vores intuition, og håbe at den fører os derhen hvor vi hører til. Men man kan selvfølgelig have små delmål, der måske leder en til et større mål.
Det overordnede mål for mig er, at jeg vil have det godt. Være glad. Så det prøver jeg hele tiden at have in mente “gør dette mig glad?”. Det, og så “hvordan kan jeg hjælpe?”, med andre ord, hvilken gavn kan jeg gøre her i verden?
Hej Pernille.
Tak for din autenticitet og dejligt at opleve din selvreflektion;-) – Du bliver endnu mere menneskelig og det inspirere mig. Tak tak tak..
Jeg oplever det der kan være en udfordring ifht at finde min passion – er at nyde processen derhen, bevare tålmodigheden og troen på at selv om det føles svært, uklart, fyldt med skygger, upassioneret inden i mig – Er det lige nøjagtig en ligeså stor og kærlig del af processen og den skal gøres acceptabel, integreres og til en ligeså vigtig del som når jeg hujer, glædes, føler mig på toppen af bjerget, klar og totalt passioneret!
I slutningen af 2008 sagde jeg – grundet behovet for et arbejde – ja til et job, jeg kunne mærke allerede ved jobsamtalen, var forkert for mig (sidder stadig i jobbet). I de sidste to måneder har jeg dog forsøgt at finde tilbage til mig, mine ønsker og ikke mindst min mavefornemmelse, efter at have vendt det døve øren til lige præcis disse i et helt år – naturligvis KUN på bekostning af mig selv og mit helbred, og det har været utrolig hårdt. Sikke nogle emotionelle ture, jeg har haft.
Jeg havde forestillet mig, at det var let, for jeg kender jo mig selv, men mine tanker og følelser har været og er så modstridende, og jeg har næsten glemt, hvad jeg glædes ved, og hvornår og hvordan jeg fungerer bedst. For en måned siden begyndte det at dæmre, og jeg tog museskridt, og tager stadig museskridt, i den rigtige retning. At bruge kun fire uger på denne proces ville være som at tvinge endnu en kasse ned over hovedet på mig, fordi jeg ikke kan finde svarene så hurtigt, og fordi jeg har behov for virkelig at kunne mærke, hvad der føles godt, og hvad der ikke føles godt.
På nuværende tidspunkt leder jeg stadig efter lige præcis det eller de ting, der ville kunne gøre min hverdag positivt spændende. Nogle gange føler jeg, at jeg er på rette vej, mens jeg andre gange føler mig stagnerende og lidt på vildspor. Det er dog befriende at høre, at jeg ikke er helt ved siden af for ikke at kunne finde svar på alle bogens og mine egne spørgsmål på fire uger (forsøgte mig med bogen for et par år tilbage, og blev ærgerlig over, at jeg ikke engang kunne finde ud af, hvad jeg ville – og så på de fire uger). Jeg har måtte erkende, at det for mig er en proces, jeg skal have lidt mere tid til end fire uger, fordi det for mig kræver fordybelse og ro til fordybelsen.
Hej Pernille
Jeg var en af dem der fandt min passion på 4 uger, men det sværeste var at tro på det, der kom til mig. Nu tror jeg på det, og nu er det sværeste at udleve det. At skabe det jeg gerne vil skabe for mig selv, og at tro på jeg kan.
Heldigvis er jeg med i din PassionsClub og har været med på Debbies weekend i Kbh, så jeg bliver hele tiden holdt til ilden/passionen, og det er skønt.
Mvh Rikke
Hej Pernille
Det sværeste er, at stole på det man føler. Tvivl! Jeg har en mavefornemmelse, men så kommer tankerne om, at det nok er urealistisk, jeg vil ikke kunne leve af det, hvad nu hvis jeg alligevel ikke synes, det er så fedt, og det ikke er min passion? Er jeg så bare en, der aldrig bliver tilfreds? Og ikke mindst: hvad vil andre tænke, hvis det ikke lykkes?
Det er underligt med disse tanker, for når jeg arbejder med det, jeg brænder for, er jeg glad, og jeg vågner tidligt om morgenen og kan ikke vente med at komme igang. Så hvorfor tvivler jeg? ?
Derfor øver jeg mig i, at stole på min mavefornemmelse og lade de andre tanker passere, men det er svært!
Tak for nogle inspirerende videoer!
Mvh.
Trine
Det sværeste er, at stole på, at det “der kommer” også er det rigtige. Jeg er et evigt søgende menneske, og har nu søgt efter passionen siden jeg blev student. Det er 18 år siden, og nu trænger jeg bare til at finde “hjem”. Men er også godt på vej, og mærker hele tiden efter om det føles rigtigt. Jeg synes der er så mange valg, at det er meget svært at vælge. Jeg kan jo blive ved med at uddanne mig i det uendelige (love it) men jeg vil også gerne snart have nogle kroner i kassen
Tak for inspirerende videoer!
Kære Pernille.
Det allersværeste for mig har været at kunne ‘mærke’ passionen efter så mange år i ’systemernes verden’.
Det er 3 år og en coachuddannelse siden jeg læste bogen første gang og jeg indser bare SÅ mange ting denne gang ! Første gang tog det 4 mdr. at læse bogen – denne gang måske 4 uger at forstå !
Mit store ønske er at hjælpe unge i søgningen på hvad de vil bruge deres tid på / uddanne sig til / arbejde med. Du giver rigtig mange gode øvelser, som jeg nu har baggrunden for at kunne arbejde intensivt med !
Tusind tak for en fantastisk bog – jeg ser frem til lydudgaven !
De bedste hilsener
Anne
Min kommentar til dig er: “HVOR ER DET FANTASTISK AT DU ER SÅ ÆRLIG”.
Flot herfra at “trække i land”, hvis man kan kalde det det; altså at du siger, at det er “sgu” svært det her, at turde mærke sig selv (igen). Og at det kræver mod og tid… – ihvertfald oftest emre end 4 uger.
Og WOW, når man så gør det, hvor sætter det meget i bevægelse, at mærke sig selv igen og stille de gode spørgsmål.
Mit eget liv er temmelig forandret, og det betyder at jeg “springer ud af skabet” med nogle af de ting, mit “indre” hele tiden har vidst at jeg skulle.
Jeg er lige uddannet passioncoach hos dig – fuldstændig fantastisk – og må selvfølgelig medgive, at det tager sin tid, at finde ud af og mærke denne gnist indeni .
Stor hilsen herfra og glæder mig til Bootcamp.
Hej Pernille
Du er dejlig at lytte til. Dejligt at høre at du selvfølgelig også udvikler dig. Lidt sjovt at læse, at det kommer lidt bag på nogen. Det hele skulle jo nødigt gå i stå nu! Alt det spændende. Ja alt det spændende, for jeg har meget svært ved at begrænse mig. Der er rigtig meget at begejstres over.
Kærlig hilsen Hanne
TAk for din autensitet og ærlighed, det er altså enormt appetitteligt!
Min erfaring er, at det kræver mod, vilje, og vedholdenhed i store mængder !! For mig har det været en fantatisk proces, men i den grad også vanskelig og udfordrende.
Kærlig hilsen
Gitte
Tak for endnu en god video! Det er ubeskriveligt beroligende og dejligt at blive bekræftet i at det altså ikke er fordi man er “den langsomste knallert på havnen”, at man (som jeg) nu har brugt næsten 3 år på at jage passionen og arbejde med din bog “Find din passion på 4 uger” – uden at være nået “helt” i mål endnu
Jeg syntes noget af det sværeste er at LUKKE OP helt derind til hvor svaret ligger.
Det er svært at MÆRKE passionen, når man sidder der i sofaen eller ved skrivebordet eller ligger i sengen og med 100 % fokus forsøger at mærke efter og forestille sig hvad det er man laver når man er passioneret.
Jeg forestiller mig at det er lettere at mærke noget når man PRØVER SIG FREM. Man skal have fingrene i bolledejen, som du selv udtrykker det i videoen om dit videre arbejde.
Jeg står selv foran at skulle lave handlingsplan – til 3 forskellige PASSIONER jeg har intention om at føre ud i mit liv i år. Og jeg er STADIG i tvivl om det egentligt er det der vil give mig passion i mit arbejdsliv… Måske fordi jeg endnu ikke har kunne lukke helt op til derinde hvor passionen sidder…
Nu har jeg bare erkendt at jeg ikke kan blive ved med at sidde på min dertil indrettede i flere år og tænke, skrive, læse, overveje, få ideer osv. Jeg bliver nødt til at AFPRØVE det – jeg bliver nødt til at finde ud af om mine fingre elsker at arbejde med den ene eller den anden bolledej, so to speak
Dertil kommer at det ALLERSVÆRESTE for mig er at komme ud over stepperne. At sætte handling på mine ord. Walk-the-talk. At flytte mig fra status “hader mit arbejdsliv” til status “professionelt passioneret”. Og årsagen er nok at ihvertfald jeg personligt arbejder med et helt andet felt i dag end det jeg drømmer om at arbejde med… Og det er jeg nok næppe alene om!
Så jeg skal (ligesom mange andre der er igang med denne jagt) tage et KÆMPE skridt og det kan i mit worst-case-scenarie tage år før jeg overhovedet kan komme til at arbejde professionelt med det jeg nu sidder og drømmer om.
Dermed er DELMÅL (den virkeligt korte bane) som man kan være passioneret for at nå, nok afgørende for om jeg flytter mig til mit passionerede professionelle liv.
Og det er nok der hvor din handlingsplan (eller min, men med din guide) forhåbentligt virkeligt HJÆLPER
Jeg har masser af håb endnu til din bog, til min proces og til min passionscoach!!!
De kærligste passionerede hilsner fra
Anne Pernille
Jeg har utrolig mange ting, som jeg er passioneret omkring. Og det er i sig selv en stor gave. Men for mig er det allersværeste at vælge og fokusere på en eller to ting. Og at blive VED med at holde fokus når jeg ryger ind i modstand – indre som ydre. Af en eller anden grund har min forventning til det at udleve min passion været at det skal være sjovt og let – HELE vejen. Det er først nu jeg begynder at forstå at det faktisk kan være meget frustrerende og provokerende at tage sig selv alvorligt. Og at det er en naturlig del af processen.
Derfor er det også en lettelse at høre Mother Passion indrømme at det kan være svært. Og dermed er dit arbejde og dine værktøjer ENDNU mere værdifulde i mine øjne.
Kære Pernille
Det jeg synes, det der er svært ved at finde ind til min passion, er alle der forstyrrende indre stemmer, der taler til mig. Alle introjekterne der er kommet fra forældre, søskende, lærere, voksne, venner, samfundet, moden, medierne…ja selvudviklingsbrancen til tider kan der være så meget larm inden i at min egen indre stemmer bliver helt overdøvet. Og det glæder mig, at jeg har fundet ud af, hvordan jeg kan finde et roligt sted i mig, der skærer lige gennem alle stemmerne. På den måde er jeg med stemmerne og med roen samtidig. Jeg troede engang, at jeg skulle få stemmerne væk, men de er en del af den jeg er og derfor også vigtig information om mine styrker og forhindringer.
Hilsen Laila
Puha. Denne video ramte plet hos mig. Jeg læste som du ved “find din passion” sidste sommer, og kylede frustreret bogen hen ad stuegulvet, da jeg efter 4 ugers hårdt arbejde ikke fik åbenbaringen. Jeg var overbevist om, jeg havde misset pointen og var en ‘lost case’. Men det jeg fandt ud af var, at jeg havde brug for mere tid til at fortsætte processen. Jeg kvittede jobbet og gav mig selv et halvt års pause til at arbejde med mig selv og passe min yngste datter hjemme. Vi bor i hus, har bil og alt det der, så det var en benhård beslutning, der ville koste os en masse penge. Ja, vi ville faktisk kunne lægge haven om for de penge! Prioriteringen var i virkeligheden ikke svær.
Det har været en fantastisk, hård og lærerig periode som jeg har nydt. Jeg har arbejdet med mig selv hver eneste dag når min datter sov, og jeg er blevet meget, meget klogere. Passionen svæver lige foran næsten på mig, men er endnu ikke helt indfanget, for jeg går i stå et bestemt sted i processen, og det var også der jeg havde de største problemer i bogen: Jeg har fundet mine passionsledetråde, altså de elementer mit drømmejob skal indeholde, og skal nu bare finde de jobs, hvori jeg kan udleve dem. Altså titlen eller rammen. Men hvor er det? Måske har jeg slet ikke fantasi til at forestille mig sådan et job? Måske kan det opnås alle steder? Er jeg nødt til at blive selvstædig og skræddersy jobbet selv eller skal jeg bare finde den rigtige virksomhed? Hvor gemmer det sig og hvordan finder jeg det? Det er denne del af processen jeg synes er aller, aller sværest, og den jeg stadig arbejder med. Jeg håber, jeg finder et svar for drømmetiden hjemme er ved at slutte – men jeg har virkeligt lært, at passionen er ikke nødvendigvis har en titel der er let at definere, og at man ikke nødvendigvis kan gennemskue hvor man skal søge den. Selvom enhver udfordring, nedtur og indsigt i processen har lært mig en masse, har jeg stadig følelsen af, at dette er en rejse, der aldrig ender, og som jeg kan arbejde med hele livet. Så for mig var de 4 uger ikke helt nok – rart at vide, at jeg ikke er den eneste
Kære Pernille.
Nej det er ikke let, for så ville man jo netop kun have en bog eller to på sin hylde og ikke metervis:) det sværeste er at tro på at det holder især med flere muligheder. det bliver ikke nemmere at forfølge uden økonomi hertil. Det bliver bittesmå skridt, der nemt kan vippes af fornuften. Kh Ruth Joy
Kære Pernille
Det var en fornøjelse at se din video, jeg blev helt let om hjertet og fik igen lyst til, at gribe din bog og arbejde videre. Ærligt talt så har jeg gået rundt i en længere periode og tænkt, at jeg var nok ikke så “skarp” som jeg selv gik og troede *GGG* siden jeg endnu ikke havde fundet min passion eller nærmere helt specifikke niche. Og ja det er “sgu” svært at finde ud af på egen hånd hvad der er ens fulde potentiale her i livet når, man som jeg også sidder og lader egne begrænsninger blokere for de guldkorn der måtte komme ;0)
Jeg oplever umiddelbart at det sværeste er, at begrænse mig i forhold til hvilke specifikke områder jeg vil arbejde med. Det medfører også for mit vedkommende, at jeg slet ikke kommer i gang med at leve min drøm ud om, at arbejde som selvstændig. Jeg vil det hele, men er dog godt klar over, at hvis jeg ikke bliver mere specifik omkring mit område så får kunderne svært ved at finde mig i den jungle af tilbud der er inden for branchen.
Jeg har den største respekt for din ærlighed og gode måde at præsentere dig selv og dit arbejde på, og glæder mig meget til din næste video.
Varme hilsner fra
Majbritt
Hvor helt og aldeles befriende at se/høre din video.
Jeg har læst og arbejdet med din bog, jeg har været på kursus i mange måneder, og bladre jævnligt i mine noter, og alligevel syntes jeg ikke rigtig jeg er kommet ind i “kampen”. Jeg er stadig uafklaret omkring min passion, syntes jeg har mange, og når jeg så rigtig kommer igang, mister jeg gnisten eller energien om du vil, og jeg er nået til det punkt som når Georg Gearløs i Anders And får en lys idé, så tændes der straks en pære over hans hovede, min er efterhånden reduceret til en pære i en dukkehuslampe, med fare for helt at forsvinde. Så jeg føler mig lidt desperat, og går nu igen igang med din bog, og det bliver ikke på 4 uger ;0) det må tage den tid det tager. Og så har jeg tilmeldt mig Umahro’s sundhedsrevolution, som jeg er sikker på du har hørt om, mad har altid interesseret mig, men måske kan det give den fornødne energi til at komme ordentlig igang med at finde det jeg rigtig gerne vil med mit liv, finde større glæde i det jeg holder af at beskæftige mig med, og i sidste ende være en glad og positiv person der har overskud og hviler i mig selv.
Tak for dine videoer, de er højt skattede. Jeg har meget stor respekt for din fantastiske måde at være på, lyst og evne til at dele din passion med andre, og ikke mindst din ærlighed.
Kærlig hilsen
Helle
Det sværeste for mig er at føle mig sikker i, at det jeg gerne vil er det rigtige. Jeg ved jo ikke om det er det rigtige før jeg har prøvet det.
Det som også er det sværeste for mig er, at jeg i noget tid (også flere dage eller uger) kan føle at jeg har fundet det HELT rigtige, og så er det pludselig ikke det rigtige mere og jeg finder frem til noget andet som er det rigtige for mig.
Pt. har jeg fundet noget som føles rigtigt og har gjort det i en måneds tid, men tvivlen om det stadig er det rigtige om et halvt år er der.
Det er rigtig rart at læse om andre som også er påvirket meget af tvivlen.
Pernille jeg vil gerne sige mange tak for dine videoer, de er utrolig inspirerende. Denne video er jeg helt vild med, fordi den er ærlig og åben og du fortæller om det svære ved selvudvikling. Jeg synes det er som om det er et tabu hvis man snakker negativt ifbm. selvudvikling. Det er dejligt at høre selvudviklingseksperter (som dig) snakke om det svære og hårde ved selvudvikling, det giver nemlig støtte, og det har vi alle brug for i selvudvikling.
Jeg glæder mig rigtig meget til at høre hvad du mener er den største løgn!
Hej Pernille. God ærlig video. Hvor du sikkert har tænkt over konsekvensen af sådan en ærlighed – for ærligt – en konsekvens kan jo være at du nu ikke sælger flere af din første bog! – faktisk synd, for din egen historie i den bog inspirerer mig helt vildt. Omvendt – konsekvensen kan også være et mersalg. Alt kan ske. Og hvad er vigtigst!! Og hvad så!!
Nå, kunne ikke lade være – men det var lige et sidespring.
Vedr. dit spørgsmål – det sværeste for mig er : er at fastholde mig selv i at gå i dybden og arbejde mig selv helt ind til kernen. Jeg syntes det er benhårdt og jeg har endnu ikke fundet en bog, video, lydbåndsforløb eller andet der kan fastholde mig. Jeg starter op med de bedste intentioner og hopper så af fordi det er for bøvlet, for langtrukkent, for langt væk!!, for besværligt, for tidsrøvende, for kedeligt, for alene, for langhåret, for langsomt. Jeg mister tålmodigheden. Skal jeg virkelig skrive dagbøger, takkeliste hver aften, finde x antal passionstråde, læse bøger, høre videoer, læse mails, have en makker, udfylde skemaer, skrive min mission… Jeg mener, hvor er letheden. Ved godt at det ikke er let og ikke et quick fix (det har jeg jo opdaget) – men jeg savner lethed og motivation, energi, visualitet og endda fysisk aktivitet, som gør processen nemmere. Måske det er sådan jeg indlærer, måske jeg fysisk skal bankes igennem det. Det koncept har jeg ikke stødt på endnu.
PS. intet under at min blog hedder Vadestedet – jeg er på dybt vand Kh Karin
Hej Pernille.
Tusind tak for dine videoer og også for den seseste.Jeg er igang med at læse find din passion på 4 uger og er nået halvvejs.Jeg føler ikke at det er helt urealistisk, men det er også nok fordi jeg er arbejdsfri i øjeblikket, og har tid til at koncentrere mig, plus at jeg har arbejdet meget med mig selv i mange år.Jeg synes at det er meget givende at dykke ned i min barndom og ungdom på denne måde, og dermed huske nogen ting, jeg HELT HAR GLEMT! MEN jeg har nok lidt den der med at jeg har flere passioner, og hvilken en kan jeg så “LEVE” af.Skal jeg kunne leve af dem alle? eller ha nogen som hobby?
Jeg startede op som selvsyændig zoneterapeut for 2 år siden, men måtte lukke igen efter et år, og har fået det sådan nu, at jeg ikke tør at starte op som selvstændig igen.MEN din bog er med til, at jeg ikke opgiver mine drømme, og vil hen ad vejen lave noget ” ved siden af “!!
mange hilsener fra Mianne
Kære Pernille.
Tusind, Tusind tak for din ærlighed ,det kræver meget mod at stå frem og indrømme det du her gør. For mig har det allerede været en kæmpe lettelse, jeg troede at jeg var den eneste der ikke BARE kunne finde passion, mission eller mening med tingene efter 4 uger eller et weekend kursus.
på dit spørgsmål kan jeg svare , at det der for mig er sværest lige nu er at jeg mangler tid, råd og overskud til overhovedt at gøre andet end holde hverdagen sammen. Har dog lige brugt de 6-7 min til at se din video og til at skrive, og det er vel essensen, at selv små tiltag er ok , og er et skridt på vejen som vi ikke ved hvor kort eller lang er. Så endnu engang Tusind tak Pernille, nu tør jeg gå igang igen, nu ved jeg at det er ok at det er svært og kan tage tid.
WOW! At det samme blod flyder gennem vores årer har jeg nogengange svært ved at forstå… Du rykker og jeg formår at holde mig stuck. Du er så mange at de ting jeg gerne vil være. Hvorfor er det så jeg ikke er det? Hvad er det jeg syns er så svært?
Det er at tro på jeg er den BEDSTE (eller bare god nok, for den sags skyld). Når du og Mette taler om eksperter så går jeg helt i panik og ser mig selv blive gammel som lønslave.. for meget kan du kalde mig, men EKSPERT (og JA, jeg kan godt selv se skyggen). Det er præcis det jeg syns er det sværeste.. Jeg kan altid, hele tiden, finde nogen der VED mere, KAN mere, ER klogere, SER bedre ud. You name it.
Så når jeg engang tør slutte fred med frygten og bare være mig og RYKKE på det jeg føler, så skal jeg nok komme efter dig ) Du er min helt.
Kys Rikke.
Tillykke med endnu en god video, og stor respekt for den ærlige undskyldning til de som har banket sig selv i hovedet over de brugte mere end 4 uger. Jeg vil påstå, at det er en livslang proces – særligt med den krølle, at nye detaljer kommer mere frem i lyset ved hver gennemgang.
Det sværeste – for en multi-passioneret person som jeg – er at begrænse sig til én passion. Jeg er vild med at blogge. Dele min viden i håbet om at de besøgende kan få noget ud af de tanker jeg deler med dem. Nogle vil kalde det exhibitionisme, men jeg forsøger at komme med nogle pointer som gerne skulle hjælpe og motivere andre ganske som jeg selv synes jeg er motiveret og inspireret af de ting jeg oplever.
Når jeg f.eks. skriver en e-bog på tre-fire dage, så er det jo med baggrund i mange års fordybelse at emnet bare “flyder” gennem fingrene til tastaturet. Den efterfølgende korrektur viser så også at det er sundt at tjekke sit materiale. Den proces er selvransagende, og vækker til eftertanke fordi jeg så kommer i tanke om en procedure jeg har glemt undervejs i skrivningen.
Om din titel “Find din passion på 4 uger”, så skrot den ikke helt. Men måske en ny version skulle hedde: “Find din passion i 4 faser” fordi hver “uge” jo er sin helt egen fase. “Find din passion i 4 tempi” var også en mulighed.
Kære Pernille og andre interesserede
Endnu en god vidioe, der sætter tanker igang.
Jeg er pt. igang med begge dine bøger, for 2. gang, idet jeg har brug for spørgsmål, der flytter mig.
Jeg synes ikke jeg har svært ved at finde min passion, jeg har flere, men jeg synes det er svært at holde fast i troen på mig selv, i min hverdag bliver jeg ofte i tvivl, om det nu er rigtigt, har jeg viden nok osv. Dette på trods af at jeg faktisk har massere succes og er rigtig god til min passion.
-Så jeg arbejder lige nu for at nå målet og samtidig sikre mig at jeg har hele mig med. Og nej det er ikke let.
At mærke hvad jeg gerne vil er relativt ‘let’ for mig.
Dog kan jeg blive forvirret, da det kan være forskelligt fra måned til måned. I mange år har jeg været lidt rundtosset over de forskellige – ind i mellem modsigende ting – jeg gerne ville. Det har bare ikke lige været ÉN og kun én ting, som sagde klik. Jeg har siden lært at Variation er vejen for mig. Helt i tråd med yin og yang! Det er først meget senere jeg egentlig forstod hvor meget jeg kan bruge yin/yang i mit liv og forstod hvor dybt og omfattende det egentlig er.
Jeg kan godt mærke. Jeg får hurtigt hul på bylden. MEN at stole på sig selv og de følelser og tanker er det sværreste. Efter et stykke tid dukker disse ting op, og det er egentlig lidt trist for det gør mig ofte handlingslammet.
“Fornuft” , tvivl på egne følelser og frygt kan sabortere passionen. Det er ihvertfald de områder jeg har flest udfordringer med.
Jeg synes der er så uendelig mange interessante ting, og jeg vil gerne det hele – både det akademiske og det kreative. Og overvejer til stadighed hvordan det kunne kombineres. Men så bliver jeg allegevel i tvivl om begge dele er en ægte passion, der kan bære et arbejdsliv, for jeg kan ikke mærke det. Skal jeg gå efter det ene eller det andet..og hvor begynder jeg…og så kommer jeg ikke rigtig ud af stedet. Men under alle omstændigheder var det befriende at se din video. Synes det giver dig endnu mere troværdighed (ikke at du har brug for det ) og også tro på, at når også du synes det er svært, så kan det sgu også lykkes for mig. Og så et sidespring.. hver gang tænker jeg; hold nu k*** hvor ser du godt ud – fra nu af only smookey eyes og ikke være så doven med at klæde sig lækkert på en dødelig mandag.
Jeg synes jeg er rigtig god til at mærke hvad jeg vil og god til at tænke ud over de baner der er vante og kendte og til dels lavet af nogen før mig. Jeg synes til gengæld det er svært ikke at drømme mig væk til nye muligheder og jeg er i tvivl om hvorvidt det er selve drømmen der er nektaren eller om jeg faktisk vil nyde at fuldføre mine drømme. For eksempel rejsedrømme, som at arbejde i en plantage, finde en sanglærer i england, lærer at skære fløjter, finde andre musikere på gaden i paris og spille, komme i lære hos en dygtig maler i asien, og mange andre drømme som til dels er rimelig uspecifiserede.. og jeg ved; if you can name it you can claim it. Min største frygt er frygten for ikke længere at have en drøm.. og derfor er det svært at realisere dem jeg har.. jeg er så at sige identificeret mig med at jeg er en der drømmer.. så det føles som at miste noget identitet, når de drømme brister ved at blive konretiserede eller stopper når de bliver realiseret.
Kære Pernille.
Dejligt at se dig igen;-) Jeg ville nyde at se en ny video med dig hver uge:-D…Nå men lad os komme til den mere seriøse del.
Jeg er 36 år og vil vove at påstå, at jeg fra fødsel til nu har været i en selvudviklingsfase, og stadig er det. Mit liv som anbragt + før anbringelse har været fuld af ting som jeg har skullet bearbejde og udvikle mig med. Jeg har aldrig været naiv og troet at selvudvikling var let- så det kan ingen bilde mig ind, da jeg ligesom igennem de sidste 36 år har erfaret at det er det IKKE. Grundet svigt og andre handlinger i mit liv, roder jeg stadig rundt med : Er jeg god nok?- Det er nok min største barrikade iforhold til at følge min passion. Jeg ved at jeg kan, men er jeg god nok……Jeg ved at jeg kan bidrage med så meget hvad angår socialt udsatte. Men den lille røde djævel, hvisker i mit øre….aaah lotte er du nu god nok alligevel??? og med den kommer en stærk præstationsangst, som bremser mig(det er som om jeg er født under janteloven-især med min baggrund- ” du skal ikke tro du er noget”. Til trods for at jeg med megen kamp og overbevisning, er kommet så langt i mit liv som jeg er og sidder med uddannelse, en dejlig datter, tag over hovedet osv(hvilket kan være svært for tidligere anbragte- at nå til det mål)- så skal jeg hver dag arbejde hårdt for at overvinde den djævel. Med redskaber og udvikling, ved jeg at med mine styrker, skal den nok komme af mine skuldre en dag- spørgsmålet er bare: hvornår!
” Der findes ikke problemer, kun udfordringer som skal løses” og “Lærdom er en skat, som følger sin ejer overalt”
Pas på jer selv:-))
Jeg kunne kysse dig! Fordi du er så ærlig, at indrømme at det ikke er let “a piece of cake” at finde sin passion.
Jeg læste din bog over næsten 2 måneder, og var dybt frustreret over at jeg ikke kunne holde “tidsplanen” på fire uger! Da jeg er et produkt af flinkeskolen, gjorde det endnu mere ondt, at jeg ikke bare kunne “lave lektierne”!!
Jeg købte bogen i november 2009, fordi jeg var på vej mod en skilsmisse og ville finde MIT LIV. Har været igennem megen sygdom, dødsfald og modgang siden 2004. Så nu var det MIT LIV det galt!! Jeg var ude i store drømme om at “blive selvstændig” og undersøgte muligheder for at starte for mig selv og løb bare panden mod en mur!
NU hvor jeg ser din video, faldt de sidste brikker på plads ….
NU hvor jeg sidder i min egen lejlighed, er blevet separeret og kan gøre hvad JEG vil, uden at skulle tage hensyn, har jeg lyst til igen at finde bogen frem og begynde langsomt igen, tage en side af bogen af gange, og IKKE LADE MIG NØJES af fire uger, men tage den tid, det tager mig at finde min passion!
Det jeg synes er sværest i processen, er at stole på intuitionen… altså tro på de ting der dukker op, den første tanke der popper op i hovedet! Jeg VED af erfaring at min intuition ALDRIG slår fejl, men stadigvæk tør jeg ikke bare tro på den!
Tak for din inspiration, og jeg glæder mig også til dit 10 ugers lyd-kursus, som jeg (trods økonomisk krise) godt kunne finde på at investere i!!
Mange venlige hilsner
og glæde til at se den næste video
Hej Pernille
Skønt du er tilbage med dine videosekvenser, som jeg suger til mig hver gang.
Jeg synes det allersværeste for mig er at fastholde mig selv i min fundne passion. Hurtigere end jeg kan nå at stave til Ib, har jeg fundet en mia. grunde til, hvorfor det bare bør forblive en dejlig drøm. Er det fordi jeg forcerer det at finde en passion og forsømmer at mærke ordentligt efter? Eller mangler jeg simpelthen disciplin. Jeg læste for ca. ½ år siden “Find din passion på 4 uger” og ja… blev faktisk lidt stresset over, jeg ikke kunne “nå” bogen inden for de fire uger. Hvor er det dog befriende, du skriver, det er mere umuligt end muligt at gøre det på den tid ;o)
Hej Pernille
Når du nu har reflekteret over dit eget materiale og har den ærlighed at fortælle andre, hvad du er ked af, så synes jeg du har fortjent for respons.
Først vil jeg sige, at mennesker, som formår at være ærlige og ændre synspunkt efter moden overvejelse, fortjener en klapsalve…klap klap. Det at du er ærlig, gør bare at tilliden og troen på det du sender ud er “i orden”, har værdi.
Dernæst vil jeg ånde lettet op, for jeg har selv bogen om passionen og har flere gange afbrudt, netop fordi 4 uger, blev et pres for mig og jeg følte at jeg ikke var “berettiget” til en passion eftersom jeg ikke formåede at gøre det på 4 uger- så tak,-)
ja jeg har også haft problemer med at begrænse min passion, fordi jeg har så meget, jeg brænder for- og hvordan vælger jeg det ene til og det andet fra, når min mavefornemmelse er flere steder; jeg kan føle mange ting er rigtige for mig? Måske er det en helt anden bog jeg skal læse?
Med venlig hilsen
En passioneret “lytter”
Jeg synes det sværeste ved at finde det jeg brændte for var, at stole på det jeg mærkede. At stole på, at det nok skulle gå, at jeg faktisk var god nok til det jeg brændte for, og så springe ud og “gøre det”. Det var det sværeste. Og det sværeste lige nu er at holde trådene sammen på al den fantastiske energi der kommer væltende ind, fordi jeg tog mig mod til at lukke øjnene og hoppe ud i det. Det er det bedste der er sket. Det kan kun anbefales.
Jeg synes det er sværest at stole på at det man har fundet frem til er det rigtige.
Jeg fandt allerede ud af hvad jeg ville i 2007 da jeg var på dit Find din Passions kursus. Beviset står på mit passionboard (Der står med store tydelige bogstaver – Oprydnings-ekspert!) Men jeg turde ikke stole på det, fordi det kan man jo ikke leve af og andre syntes det var mærkeligt. Jeg prøvede også at tage mellemvejen med noget indretning, men det føltes bare aldrig helt rigtigt. Da jeg så sprang ud i det i december sidste år, så kunne jeg også bare mærke det var det rigtige tidspunkt. Så det kan godt være at det er svært at stole på at det er det rigtige, men jeg stoler også bare på at det der skal frem nok skal komme frem. Om ikke andet så til sidst! Så nej det er ikke let og man finder ikke sin passion over night – men hold fast i det så skal det nok komme.
Tusind tak til dig Pernille fordi du med PassionClub og alle er andre fantastiske arrangementer har holdt mig i ilden.
Jeg glæder mig vildt meget til Find din Passion på lyd – jeg elsker din visualiseringer og ville elske at høre dem alle igen og igen og igen!
Hej Pernille
Tak for din ærlighed. Det fantastisk at opleve hvor mere og mere skrap du bliver.
Det sværeste for mig, er indimellem at blive ved med at tro på min passion, fordi mine følelser og tanker siger noget andet
Hej alle,
Det sværeste ved at finde min passion er alle de undskyldninger der findes. Så har jeg ikke tid, så har jeg ikke råd, så glemmer jeg, så vælger jeg at fokusere på noget andet osv osv.
Lige nu er min passion at afslutte mit HD studie i afsætningsøkonomi og derudover at finde et job som salg eller markedsanalytiker. Desværre er der mange om buddet hvad angår det sidste. Så istedetfor at svare på ansøgninger vil jeg nu lave uopfordrede ansøgninger. Virker måske banalt? Men på den måde kan jeg jo søge lige præcis det job med de arbejdsopgaver jeg gerne vil have i de virksomheder jeg mener er allermest interessante. Og det er da egentlig et megt godt sted at starte sin passion ) Nu håber jeg så bare at de steder jeg vil søge også har som passion at ansætte mig ;o)
Forlængst har jeg opgivet at finde min passion på 4 uger – for det er nemlig løgn, som du selv siger. Det tager meget længere tid, når vi vil være helt ærlige overfor os selv. Det jeg har oplevet er, at der er mange vikler inde i en selv, der lige skal “ses” efter, før det runger et stort JA inde i en selv. Hver gang har der måtte nye tilretninger til, for at passionen har kunnet blive klar og tydelig og rigtig for en. Det er som om, der forsætter med at dukker nye ting og nye nuancer op inde i en, der lige skal vinkles i forhold til sin egen passion. Oftere og oftere bliver det en JA – passionen er god nok.
Kære Pernille,
Dejligt at høre, hvad mange af os har erfaret. Det tager tid med selvudvikling.
Jeg er lidt nysgerrig – min udfordring er lige nu at finde ind til kernen/emnet/produktet i det jeg vil. Der er mange, der vil arbejde med selvudvikling – også jeg. At finde ind til “mit” emne eller mit koncept er en endnu større udfordring for mig end at finde min passion. Det er et spadestik dybere og det tager for mig endnu længere tid at finde ud af. Jeg er gået død i alle de tiltag, jeg har haft på selvudviklingsområdet og kunne godt tænke mig at høre om din egen erfaring med at finde præcis dit koncept.
Kærlig hilsen
Lisbet
Det sværeste? For mig er det helt klart min forvirring omkring om jeg nu er havnet det rigtige sted eller ej. De ting jeg prøver at realisere – er det min sande passion eller bare noget jeg har pålagt mig selv udfra en eller anden idé om hvad jeg “burde” brænde for? Jeg har alle muligheder at lave lige precis hvad jeg vil og dreje min uddannelse/karriere lige nøjagtig derhen hvor jeg har lyst så jeg forstår ikke hvad der holder mig tilbage. Er jeg meget meget doven? Eller meget meget bange? Jeg er god til så meget så jeg kunne også have valgt noget andet at beskæftige mig med…men jeg bliver ved med at vende tilbage til det samme felt selvom jeg altså tvivler og er usikker.
I hvert fald er det rart at gennem videoen få bekræftet at det er en lang og hård rejse og at det ikke nødvændigvis betyder at det hele er helt forkert bare fordi jeg ikke altid er et sprudlende energibundt af en duracelkanin med hensyn til at få arbejdet fra hånden når det gælder at realisere mine ideer.
Hej Pernille
Jeg var en af dem der opgav at finde min passion på 4 uger og frustreret lagde den fra mig. Til gengæld satte din bog skub i min søgen efter samme, sådan at jeg begyndte at kaste mig over alle de coachingsider på nettet og alle de selvhjælpsbøger der på nogen måde berørte emnet passion, der for mig står for et sandt liv. Idag ved jeg at jeg hele tiden har arbejdet med min passion, blot er arbejdet belastet med en masse gøremål der stresser og æder min energi fordi jeg ikke egner mig eller interesserer mig for dem. Så nu er det mit foreløbige delmål at “udlicitere” disse områder til andre der er bedre egnede. Så jeg kan få mere tid til min egentlige passion. Nu har jeg fået lyst til at læse din bog igen! Tak for dine gode videoer
Hej Pernille. Tak for videoen og realismen. Jeg er sådan en, der ikke spiller hasard med mit liv. Jeg er også en, der godt tør tage store spring og nye udfordringer. Jeg er ret glad for mit deltidsjob, der betaler for mig liv. Jeg kan bruge dele af min passion i jobbet, der handler om at hjælpe andre mennesker med at blive afklaret. Min passion deler jeg med mange tusinde, hvor mit største problem er at få den indre power, der siger OK, godt så, men jeg er altså en af de bedste til mit felt (psykoterapi) og så føre mig frem som sådan. Har været på Bootcamp og fået redskaber, nu skal selvtroen bare styrkes. Arbejder på det. KH Joan
Hej Pernille, mange mange tak for dette video, Du har virklig rørt mig til tårerne. Det er nemlig præsis det, der har været så svært, at nå at finde passionen i de 4 uger. Det tar virklig længere tid og det er så dejligt at få din fulde forståelse. Personligt synes jeg er det sværeste er, at erkende, at livet( eller gud) måske bedre ved, hvad min passion er end det jeg tror, hvad min passion skulle være. Og som Byron Katie siger, ikke at gå i krig med virkligheden, som ofte viser sig på en anden måde end jeg vil have den.
Det er også det sværeste i al den selvudvikling og coaching, at det ikke altid er mugligt at skabe det liv som jeg tror jeg ønsker.Fordi jeg måske ikke kan erkende mine dybe under isen liggende ønsker.????? Undskyld mit lidt kejtede sprog og jeg håber du forstår hvad jeg vil sige. Hilsen Heike
Hej Pernille og alle jer andre
det sværeste for mig ved at finde min passion er at jeg har meget svært ved at tage beslutninger og secondguesser de beslutninger jeg tager. Derudover lever jeg meget i fortiden – ser tilbage og tænker hvad nu hvis jeg havde gjort sådan og sådan.
Er der mon andre der har det som mig?
MH Søs
Hej!
jeg synes det sværeste er at tage springet til sin passion, både økonomisk og stole på ens beslutning.
Jeg synes også at det bliver fremstillet som om det er nemt… det er det bare ikke… når man tager et valg er der jo også andre der skal “lide” under det og skal acceptere det.
Men sværest er det at stole på ens intuition…
Synes det er alletiders med de her videoér;) giver lige noget at tænke over og gøre noget ved det!
Hej Pernille.
Min frustration i hele det her forløb med at finde min passion (og generelt i at finde mig selv via skyggearbejdet) er at jeg simpelthen ikke KAN FØLE NOGET! Og når jeg laver interne processer kan jeg ikke høre, føle, mærke noget overhoved. Min hjerne drøner derudaf med 100 km i timen med alt fra en eller anden ligegyldig sang jeg tilfældigvis har på hjernen til noget en eller anden har sagt den pågældende dag til mig… Det er virkelig svært for mig, og jeg er så træt af det. Er med på Debbie’s Creating more love in your life-program, og der laver man jo interne processer, og når de andre deler hvad de oplevede, ender jeg med en følelse af “hold da op, hvorfor kan jeg ikke få en brøkdel ud af det??” – ville super gerne have dit input. Er igang med passion-bogen, men alt hvad jeg svarer og tænker bliver så overfladisk fordi jeg ved det ikke kommer helt nede fra.. (+ at overfladisk også er en skygge, så det gør det bestemt ikke nemmere)…
Håber at høre fra dig..
Katrine
Jeg synes det sværeste er når jeg HAR fundet min passion, og frygten tager over. Der sidder en passionsstemme på den ene skulder og en frygtstemme på den anden skulder, og selvom jeg kan mærke passionen med hjertet, så lykkes det alligevel frygtstemmen at tage over, gøre mig bange, overbevise mig om at ja, det er verdens dårligste ide jeg har fået. Jeg går ind og ud af den. Måske er det en del af processen, men for at svare på dit spørgsmål, så er det det jeg syens er sværest.
Jeg føler allerede at jeg har fundet min passion, det har jeg vidst længe. Jeg har sådan set 2. Grafisk design, som jeg har arbejdet med i 12 år. Jeg er imidlertid blevet fyret fra mit job pga. finanskrisen og leder nu efter et andet, men der er stor arbejdsløshed i branchen og selvom jeg kender en del mennesker i branchen er der ikke umiddelbart nogle der kan hjælpe med et job. Jeg har længe overvejet at gå selvstændigt, men syntes ikke tiden er til det i øjeblikket. Hvis jeg går selvstændigt vil det også være ret dyrt, hvis min mand og jeg skulle ønske os barn nr. 2 (er ikke besluttet endnu). Vi har en datter Emma på snart 2 og selvom jeg har været til en række jobsamtaler kan jeg godt se at de tænker: “ok … hun er godt nok dygtig og lige det vi har brug for, men hun har et barn på 2. Hvornår mon hun skal have et nyt barn?!!!”. Så det jeg vil sige er det sværeste i processen er at vide hvad man skal vælge i frygten for at vælge forkert!!! Måske man bare skal tænke at der ikke er rigtigt eller forkert, men bare en række handlinger, hvorefter der følger en konsekvens. ;o)
Hvad er dit råd? Kh. Lise
PS. Min anden passion er at synge, som jeg gør på rent amatørbasis. For mig handler det at synge om selve processen i at vælge en sang som har en stor betydning for mig, og så levere den personligt og bedst muligt.
Jeg synes, det sværeste er at få ro i systemet, så jeg kan mærke passionen. Jeg har været selvstændig i 10 år (siden jeg blev uddannet), så der står stort set kun en ting på mit cv. Og med tre børn og et stort hus, sidder min mand og jeg godt fast i The Two Income Trap. Der skal hele tidens tjenes penge, og der kommer hele tiden opgaver ind, der skal løses (hvilket man jo ikke skal klage over i en krisetid som denne) Men summa summarum er bare, at jeg aldrig får det hul til at finde ud af, hvad det egentlig er, jeg vil.
I mange år var det det her, jeg ville, og jeg syntes selv, jeg havde verdens bedste job. Men i dag keder jeg mig, føler mig ikke udfordret og savner at føle, at det jeg gør, virkelig betyder noget og gør en forskel for andre. Samtidig vil jeg nødig give slip på min frihed og fleksibilitet i forhold til at være sammen med mine børn, dyrke sport og gøre andre ting, der er vigtige for mig. Jeg ved, at jeg gerne vil, jeg aner bare ikke hvad – og det gør mig sindssyg!
Ja!En solidt lagt sten i dit fundament, som ikke længere skal flyttes på, er mere værd over tid end hastige overfladiske sten der er lagt uden den omhyggelighed det kræver at lave en stabil forandring..Jeg har fundet min passion..Jeg underviser i leg og teambuilding men har længe gerne ville gå dybere med det til personlig udvikling= “Hvis du kunne spørge gud/din underbevisthed/kreative selv om 1. ting (stort eller lille)og få 1 svar..hvad skulle det så være?”(1 svar- en sten i dit fundament,- som du husker fordi det er kommet via erfaring og fysisk kropslig erkendelse- som forandre dit liv/focus til det bedre..)Jeg har for mange år siden prøvet dette på et kursus- og hvis jeg kun kunne vælge 1 kursus i mit liv, ville det være det! jeg viste det var det var sådan jeg ville undervise, og har i årenes løb samlet tonsvis af øvelser, tekster, videoklip, sange, digte, lege osv.som jeg stimulere kursisternes kreativitet, reflektion -viisdom med.Det facinerende er at svaret på spørgsmålet – erkendelserne dukker op,på den sjoveste måde! Nå men det jeg har svært ved at overskue er alt pr.materiale/skaffe kunder,og salg…ærligt talt jeg har haft virksomhed i mange år nu og det interesere mig ikke en høstblomst! det tapper mig for energi..jeg eeeelsker at undervise..og bliver ladet op af det..men savner en person der kan tage sig af alt andet..evnt bliver betalt hver gang de skaffer en kunde? kender du en sælger? måske et kursus sted, der mangler sådan en underviser som mig? knus og tak for din gavmildhed og ærlighed.. smil Tina
Det sværeste ved at finde min passion er at jeg vil SÅ meget forskelligt – jeg har svært ved at vælge fra.
Jeg har samtidig svært ved at overskue konsekvenser af det jeg måske vælger, fordi det vil såre og forarge andre mennesker…. Jeg har svært ved at følge mit hjerte direkte fordi det vil gøre meget ondt på de mennesker jeg elsker allermest.
Jeg synes ikke det er en løgn med de 4 uger, husk at du jo også sælger en drøm, og de 4 uger er starten.
Det svære i det hele er at passion/drøm ændre sig. I denne uge har jeg holdt 4 foredrag om sundhed/livsstil mm (lidt som du sikkert gør) og det var jo passion/drøm for mange år siden, nu er det realitet, og nu dúkker nye drømme op, eller passioner, og sådan er det, man flytter sig og andre ting bliver mere interesante, der er andet man hellere vil.
Men vil give dig ret i at det ikke er let, men faktisk siger jeg tit til mine klienter at det er, og jeg tror det hjælper til at få dem igang, men jeg fortæller også altid at det tog mig 20 år at opbygge en “Perfekt krop” så på den måde ved de godt det ikke er let, at det tager tid at nå store mål, men at alle kan, hvis de har tid og vil det nok
God weekend herfra, skal igang med sushi, som også er en passion
MP
Hej
Jeg er en af dem, der synes, at jeg har fundet min passion, men oplever, at der følger “hager” med, som jeg ikke havde forudset. Moms, regnskab, bogføring osv. – alt sammen noget, jeg ikke er passioneret omkring, men som til gengæld dræner og tager tid fra det jeg RIGTIG gerne vil bruge min tid på. Tør jeg så tage springet fuldt ud… det må være min næste udfordring til mig selv.
Lotte
Sidder og tænker på, hvor ærgerligt det er, at en bog, der skulle hjælpe folk, endte med at frustrere dem og få dem til at føle sig forkerte i stedet – det er da virkeligt et problem!
Til Stine: Ja, kender godt den med, at frygte at tingene går i opfyldelse, for hvad så? Er der så ikke mere at drømme om?
Det sværeste er at finde tålmodigheden og acceptere, at det tager tid. Det tager både tid at finde sin passion og det at komme til at leve helt af den. Jeg ville helst gå fra 0-100 på en uges tid. Med alt.
Det kan også være svært at holde fast, når der nu er så mange spændende ting man kan lave… Hvad nu, hvis det var dér der lå en endnu større passion?? Er nok bare et Tigerdyr helt ind i sjælen…
En ting jeg ved med sikkerhed er, at du er en af min hverdags helte! Du er SÅ inspirerende, og jeg tror ikke jeg havde turdet nogle af alle de ting, jeg tør uden alt det fantastiske du gør! TAK!
Jeg var faldet i den fælde, der hedder; hvad er “fornuftigt” at gøre. Og så havde jeg åbenbart besluttet at det var fornuftigt at sidde i et job, som jeg dybest set var virkelig træt af efter bare ét år, og jeg sad der i næsten 5 år. Fordi lønnen var god. Men jeg følte også at mit liv var slut. Jeg måtte virkelig kæmpe med at finde ind til igen at begynde at mærke, hvad jeg egentlig selv havde lyst til. Udover at læse bogen havde jeg også fornøjelsen af at gå på kurset samtidig. Og det lykkedes så at finde frem til min passion, ikke på 4 uger, men på 8 uger. Min passion er at blive psykoterapeut og forsøge at give noget videre af min dyrekøbte livserfaring. Den største hurdle for mig var at turde tro på at jeg kunne. Da kurset var slut, vidste jeg at jeg skulle starte på uddannelsen til psykoterapeut. Og jeg vidste også at hvis ikke jeg gjorde det ville alt andet virke ligegyldigt. Og jeg er nu halvvejs på uddannelsen. Og det er ikke let, og jeg kæmper stadig lidt med den der om jeg nu også kan det. Men jeg fortsætter! Selvfølgelig kan jeg det!
Det sværeste? – Virkelig give mig selv lov til at gå efter passionen. Betale for nødvendige kurser, materiale eller hvad der nu behøves.
Værdsætte mig selv nok, til virkelig at investere i min passion, ikke bare på lommepengeniveau, men så det virkelig rykker.
Men hvis ikke jeg er villig til at putte penge i mig selv/min passion, hvorfor i alverden skulle andre så være villige til at betale, for det jeg gerne vil give verden?
To go for it – 100% – den beslutning var den sværeste.
Pernille.. hjertelig tak for dine bøger mails og vidioer..Pyt med de 4 uger.. For mig er det starten på et nyt liv, med at tænke, mærke hvad jeg kan byde ind med i mit liv, som jeg længes efter. Det værste er at jeg vil have det skal ske lige nu. Selvom vejen der til er MEGA spændende.
Kære Pernille
Det sværeste for mig er at få gøre noget ved min passion.
Jeg er snart 30 år og er uddannet i butik, men har aldrig følt at jeg havde udfordringer nok. Jeg prøvede som butikschef men det var heller ikke nok.
Jeg har nu gået de sidste 6-7 år og tænkt over hvad min passion er. Jeg er meget kreativ, nok lidt for kreativ nogle gange, da jeg har mange bolde i luften på en gang.
Men efter at have set dine 3 første videoer, fandt jeg min passion. At blive mediegrafiker.
Men her kommer det sværeste, at tro på i disse tider at der er nogle der vil ansætte en voksenelev og at jeg er god nok.
Jeg er på nuværende tidspunkt på barsel og jeg søger elevpladser, jeg bliver nødt til at tro på jeg kan finde et godt sted at være og jeg kan.
Jeg vil nemlig ikke længere nøjes, jeg vil gøre noget for mig selv. Men vejen er hård.
Til mit held, har jeg nogle fantastiske mennesker rundt om mig som bakker mig op og skubber mig i den rigtige retning, når jeg er nede og vende.
Så jeg tror på det.
Tak fordi du hjalp mig med at finde min passion:-)
De kærligste hilsener
Karina Agerskov Chüsler
Jeg har stadig lidt svært ved at mærke hvad der er rigtigt eller vigtigt for mig, men min “mavefornemmelse” bliver tydeligere hver gang jeg kan mærke at den leder mig i den rigtige retning, så det er nok både det at mærke hvad min krop fortæller mig og så turde stole på det..
Jeg synes også det er svært at finde min passion, fordi der er så mange ting jeg gerne vil og som i en eller anden grad er muligt, men at finde frem til lige det der giver mig energi og glæde, det er stadig en u løst gåde…
synes også jeg let bliver forstyrret af andres mening og tanker, af medier og alle min omgivelser, bliver så let fanget af at det lyder også spændende , og det kan han/hun også have ret i osv osv osv.
men prøver at se på rejsen som noget godt og positivt for mig, at jeg lære noget om mig selv hele tiden…
Hovedsagen er, at de ting jeg skal arbejde på for at komme videre med mit liv, ligger under bevidsthedstærsklen. Problemerne har store konsekvenser for mit liv, men de har deres rødder i det ubevidste, og derfor kan jeg ikke nå ned til dem uanset hvad jeg gør. Jeg kan kun kradse lidt i overfladen. Lad mig tage et eksempel som alle kan forstå. Kristendommen fortæller os at vi skal elske. Men kan man elske på kommando? Nej. Uanset hvad man gør – giver penge til tiggerne på gaden, sender penge til de fattige lande, kommer hjem med blomster til sin kone, eller hvad man nu kan finde på – så er det jo ikke kærlighed. Det er kun et ubehjælpeligt forsøg på at elske, og det er noget helt andet. Det er anstrengt, mens kærlighed er noget der flyder naturligt. …
TAKK! For at du sa det ikke er lett med selvutvikling!
Jeg har begynt på boken din, og klarte vel de tre første kapitlene på 5 uker, men det var intenst, og etter det har boken dessverre bare blitt liggende… Men nå har jeg fått inspirasjon til å ta den opp igjen! Mitt største problem når det gjelder å finne min pasjon er at det er så mye forskjellig jeg kunne tenke meg å gjøre, og at ingenting utmerker seg slik at jeg kan merke at dette er “det rette”.
Først så jeg video 6 og nu nr. 5 og jeg kan ikke lade være med at ville dele mine tanker, men denne gang er jeg ikke anonym…
Jeg arbejdede med din bog i omkring 3 måneder tilbage i sommeren 2007. Jeg kunne sagtens føle det og drømme det og være kreativ og sætte ord på – sådan i store træk, men da det kom til troen på, at det kunne udføres, så kom tvivlen. Jeg tvivler ikke på, at jeg vil kunne klare ethvert af de jobs jeg har tænkt og følt mig frem til, og som 44-årig studerende på universitetet har jeg taget første skridt, men hvad så bagefter… Det er tvivlen om, hvorvidt det vil lykkes. At turde føre det ud i livet. For mig er det sværeste: ‘just do it’.
Jeg har også SÅ stor lyst til at deltage på dine kurser, især skyggearbejdet, men møderne passer aldrig med at jeg er i Danmark.
/mathilde
Jeg ved min passion er at åbne min egen zoneterapiklinik. Men min tvivl består af at der er der rigtig mange der allerede har gjort og derfor skal jeg tilbyde noget der afviger fra det de andre tilbyder. Jeg ved fra dem der skaffer sig et speciale/særlig målgruppe (fx. børn) at de kommer til at kede sig på et tidspunkt fordi den faglige udfordring forsvinder.
Så hvordan kommer jeg videre herfra?
Jeg er også inspireret af e to millionøsedamer og man kan vel næppe blive millionøse af at åbne klinik, man kan ikke skaffe sig passiv indkomst, jo skrive en bog men hvad skal folk med den? – man kan ikke give sig selv zoneterapi. Ej heller en anden, der er jo en grund til at det er en uddannelse.
God idéer modtages med kyshånd, jeg bliver lidt frustreret af at sidde fast her.
Det at være iværksætter er ofte en lang og sej kamp men hvor der er vilje er der vej. At lade sig stoppe af at der allerede findes klinikker er en stopklods du må og skal arbejde dig væk fra.
Følg din passion og lad dine kunder mærke denne- så skal det nok gå
Hej Pernille
Jeg har flere af dine spændende og inspirerende bøger. Jeg kender min passion: at lave kunst på en ny måde, der inspirerer mennesker til et bedre liv og at lave kurser, der kombinerer at lave billeder med personlig udvikling i relation til den nye tid. Det sværeste er, at overskue alle de opgaver, der er i forbindelse med at realisere min passion og lægge en strategi/bryde op i delmål. Forenkle processen og prioritere, måske fordi mine projekter griber ind i hinanden.
Derudover er der frygten for ikke at nå det i tide, så jeg bliver trunget til at tage et eller andet skod arbejde og aldrig får realiseret mine drømme.
Hvorfor er det så svært at finde Passionen/Kaldet o.s.v. ? Egentlig et større spørgsmål tror jeg….!
Men kommentarerne her på siden siger mere eller mindre det samme….Svært at komme dybt ind i sjælen og finde de sande svar …svar som ikke er forurenet af egne og andres forventninger, fastsiddende overbevisninger og “programmering” af forskellig art…..
jo jo, jeg kæmper selv med meget med det!!
……..”Vejen er målet” siger Buddhisterne jo….måske har de ret………og så lige en indskudt sætning: Flertallet af dem der mener de har fundet de vise sten er blot angstfyldte mennesker som klynger sig til håbet tror jeg
Jo, processen er det vigtigste, at kigge indad og stille sig selv alle de svære spørgsmål – men at forvente at Passionen/purpose of life pludselig står skrevet i sandet!!!! Tror faktisk at det er en illusion der skader mere end den gavner!!!!!!!
Skriv dit fornavn og din email-adresse her med det samme, så sender jeg dig en mail, så snart den næste video er klar. Jeg er sikker på, at også den vil inspirere dig. Og du kan altid afmelde dig igen med ét klik.
{ 69 kommentarer… læs dem nedenunder eller skriv en }
Jeg synes det sværeste er at mærke og tro på det jeg mærker. Præstationsangsten kommer hurtigt op fordi jeg bare rigtig gerne vil ramme helt plet. Hvad hvis der lå et gemt potentiale et sted, som bare var den helt rigtige løbebane for mig. Det ville være så forfærdeligt hvis jeg gik forbi den mulighed uden at kunne se den.
Jeg er fuldstændig enig med Julie. Jeg har også – faktisk alle år – haft utrolig svært ved at mærke i mig selv, hvad det er jeg virkelig dybest inde har brug for og også er god til. Og ikke bare god til, men rigtig god til… ja, bedre end de fleste andre. Har tænkt over om vi som mennesker er skabt til at gøre noget bestemt i verden. Det tror jeg måske ikke så meget på, da jeg føler at livet hele tiden tager en ny drejning afhængig af den modgang/medgang vi møder… og hvilke beslutninger der tages undervejs. Kan indimellem være næsten skræmmende, hvor vigtige selv umiddelbart mindre vigtige beslutninger faktisk er og hvor betydningsfulde de er for retningen, livet tager. Men hvor vil jeg gerne finde noget arbejdsrelateret i livet, der giver mig helt personligt en dybfølt glæde og tilfredsstillelse – og som jeg bare føler mig helt rigtig til. Jeg har netop afsluttet en lang kandidatuddannelse efter 8 år, men ved alligevel ikke om det er det rigtige for mig. Håber virkelig jeg kan finde en drejning, der giver mig den indre ro, jeg drømmer om. Tak for din videoer, Pernille. Giver rum for reflektion. Og viser vigtigheden af ordet Passion – både i forholdet til andre mennesker og arbejdsliv.
God video! Kan huske noget af det første selv-hjælp jeg stødte på, var den store guru Anthony Robbins. Et af hans mest basale råd var netop at man skal gøre det helt klart hvad det er man gerne vil have eller opnå. Hvad der er min store passion ligger på en måde endnu dybere, fordi jeg personligt fandt ud af at de ting jeg troede jeg ville have, egentlig ikke var det alligevel. Men ens passion vil jo næsten per definition lede en i den rigtige retning. Jeg syntes det sværeste er at skille de negative sider fra de positive – altså at holde fokus på hvorfor det egentlig var jeg traf de valg jeg gjorde. Der kan være mange ting der står i vejen for at følge ens passion, og når virkeligheden ikke altid lever op til det billede man har inde i hovedet så bliver man efter min opfattelse nødt til at holde fokus på hvorfor man har taget de valg man har, og ikke lade forhindringerne eller negative energier udefra styre en – altså ikke nøjes, men have en klar vision! Det er altså kombinationen af at finde en klar vision, og så holde fokus på den når forhindringerne kommer op der er det sværeste!
Det svære er at stole på sit hjerte, fordi vi er så opdragede til at være fornuftige og lytte mere til vores omgivelser. Jeg synes det kan være rigtig svært at sætte en vision op, hvis man ikke er helt klar over hvad man gerne “vil være”. Så står man lidt der som bueskytten uden mål. Os der ikke har et præcist mål må derfor stole på vores hjerte, vores intuition, og håbe at den fører os derhen hvor vi hører til. Men man kan selvfølgelig have små delmål, der måske leder en til et større mål.
Det overordnede mål for mig er, at jeg vil have det godt. Være glad. Så det prøver jeg hele tiden at have in mente “gør dette mig glad?”. Det, og så “hvordan kan jeg hjælpe?”, med andre ord, hvilken gavn kan jeg gøre her i verden?
Hej Pernille.
Tak for din autenticitet og dejligt at opleve din selvreflektion;-) – Du bliver endnu mere menneskelig og det inspirere mig. Tak tak tak..
Jeg oplever det der kan være en udfordring ifht at finde min passion – er at nyde processen derhen, bevare tålmodigheden og troen på at selv om det føles svært, uklart, fyldt med skygger, upassioneret inden i mig – Er det lige nøjagtig en ligeså stor og kærlig del af processen og den skal gøres acceptabel, integreres og til en ligeså vigtig del som når jeg hujer, glædes, føler mig på toppen af bjerget, klar og totalt passioneret!
I slutningen af 2008 sagde jeg – grundet behovet for et arbejde – ja til et job, jeg kunne mærke allerede ved jobsamtalen, var forkert for mig (sidder stadig i jobbet). I de sidste to måneder har jeg dog forsøgt at finde tilbage til mig, mine ønsker og ikke mindst min mavefornemmelse, efter at have vendt det døve øren til lige præcis disse i et helt år – naturligvis KUN på bekostning af mig selv og mit helbred, og det har været utrolig hårdt. Sikke nogle emotionelle ture, jeg har haft.
Jeg havde forestillet mig, at det var let, for jeg kender jo mig selv, men mine tanker og følelser har været og er så modstridende, og jeg har næsten glemt, hvad jeg glædes ved, og hvornår og hvordan jeg fungerer bedst. For en måned siden begyndte det at dæmre, og jeg tog museskridt, og tager stadig museskridt, i den rigtige retning. At bruge kun fire uger på denne proces ville være som at tvinge endnu en kasse ned over hovedet på mig, fordi jeg ikke kan finde svarene så hurtigt, og fordi jeg har behov for virkelig at kunne mærke, hvad der føles godt, og hvad der ikke føles godt.
På nuværende tidspunkt leder jeg stadig efter lige præcis det eller de ting, der ville kunne gøre min hverdag positivt spændende. Nogle gange føler jeg, at jeg er på rette vej, mens jeg andre gange føler mig stagnerende og lidt på vildspor. Det er dog befriende at høre, at jeg ikke er helt ved siden af for ikke at kunne finde svar på alle bogens og mine egne spørgsmål på fire uger (forsøgte mig med bogen for et par år tilbage, og blev ærgerlig over, at jeg ikke engang kunne finde ud af, hvad jeg ville – og så på de fire uger). Jeg har måtte erkende, at det for mig er en proces, jeg skal have lidt mere tid til end fire uger, fordi det for mig kræver fordybelse og ro til fordybelsen.
Hej Pernille
Jeg var en af dem der fandt min passion på 4 uger, men det sværeste var at tro på det, der kom til mig. Nu tror jeg på det, og nu er det sværeste at udleve det. At skabe det jeg gerne vil skabe for mig selv, og at tro på jeg kan.
Heldigvis er jeg med i din PassionsClub og har været med på Debbies weekend i Kbh, så jeg bliver hele tiden holdt til ilden/passionen, og det er skønt.
Mvh Rikke
Hej Pernille
Det sværeste er, at stole på det man føler. Tvivl! Jeg har en mavefornemmelse, men så kommer tankerne om, at det nok er urealistisk, jeg vil ikke kunne leve af det, hvad nu hvis jeg alligevel ikke synes, det er så fedt, og det ikke er min passion? Er jeg så bare en, der aldrig bliver tilfreds? Og ikke mindst: hvad vil andre tænke, hvis det ikke lykkes?
Det er underligt med disse tanker, for når jeg arbejder med det, jeg brænder for, er jeg glad, og jeg vågner tidligt om morgenen og kan ikke vente med at komme igang. Så hvorfor tvivler jeg? ?
Derfor øver jeg mig i, at stole på min mavefornemmelse og lade de andre tanker passere, men det er svært!
Tak for nogle inspirerende videoer!
Mvh.
Trine
Hej Pernille!
Det sværeste er, at stole på, at det “der kommer” også er det rigtige. Jeg er et evigt søgende menneske, og har nu søgt efter passionen siden jeg blev student. Det er 18 år siden, og nu trænger jeg bare til at finde “hjem”. Men er også godt på vej, og mærker hele tiden efter om det føles rigtigt. Jeg synes der er så mange valg, at det er meget svært at vælge. Jeg kan jo blive ved med at uddanne mig i det uendelige (love it) men jeg vil også gerne snart have nogle kroner i kassen
Tak for inspirerende videoer!
Mange hilsner Gitte
Kære Pernille.
Det allersværeste for mig har været at kunne ‘mærke’ passionen efter så mange år i ’systemernes verden’.
Det er 3 år og en coachuddannelse siden jeg læste bogen første gang og jeg indser bare SÅ mange ting denne gang ! Første gang tog det 4 mdr. at læse bogen – denne gang måske 4 uger at forstå !
Mit store ønske er at hjælpe unge i søgningen på hvad de vil bruge deres tid på / uddanne sig til / arbejde med. Du giver rigtig mange gode øvelser, som jeg nu har baggrunden for at kunne arbejde intensivt med !
Tusind tak for en fantastisk bog – jeg ser frem til lydudgaven !
De bedste hilsener
Anne
Kære Pernille
Min kommentar til dig er: “HVOR ER DET FANTASTISK AT DU ER SÅ ÆRLIG”.
.
Flot herfra at “trække i land”, hvis man kan kalde det det; altså at du siger, at det er “sgu” svært det her, at turde mærke sig selv (igen). Og at det kræver mod og tid… – ihvertfald oftest emre end 4 uger.
Og WOW, når man så gør det, hvor sætter det meget i bevægelse, at mærke sig selv igen og stille de gode spørgsmål.
Mit eget liv er temmelig forandret, og det betyder at jeg “springer ud af skabet” med nogle af de ting, mit “indre” hele tiden har vidst at jeg skulle.
Jeg er lige uddannet passioncoach hos dig – fuldstændig fantastisk – og må selvfølgelig medgive, at det tager sin tid, at finde ud af og mærke denne gnist indeni
Stor hilsen herfra og glæder mig til Bootcamp.
Hej Pernille
Du er dejlig at lytte til. Dejligt at høre at du selvfølgelig også udvikler dig. Lidt sjovt at læse, at det kommer lidt bag på nogen. Det hele skulle jo nødigt gå i stå nu! Alt det spændende. Ja alt det spændende, for jeg har meget svært ved at begrænse mig. Der er rigtig meget at begejstres over.
Kærlig hilsen Hanne
Hej Pernille,
TAk for din autensitet og ærlighed, det er altså enormt appetitteligt!
Min erfaring er, at det kræver mod, vilje, og vedholdenhed i store mængder !! For mig har det været en fantatisk proces, men i den grad også vanskelig og udfordrende.
Kærlig hilsen
Gitte
Kære Pernille,
Tak for endnu en god video! Det er ubeskriveligt beroligende og dejligt at blive bekræftet i at det altså ikke er fordi man er “den langsomste knallert på havnen”, at man (som jeg) nu har brugt næsten 3 år på at jage passionen og arbejde med din bog “Find din passion på 4 uger” – uden at være nået “helt” i mål endnu
Jeg syntes noget af det sværeste er at LUKKE OP helt derind til hvor svaret ligger.
Det er svært at MÆRKE passionen, når man sidder der i sofaen eller ved skrivebordet eller ligger i sengen og med 100 % fokus forsøger at mærke efter og forestille sig hvad det er man laver når man er passioneret.
Jeg forestiller mig at det er lettere at mærke noget når man PRØVER SIG FREM. Man skal have fingrene i bolledejen, som du selv udtrykker det i videoen om dit videre arbejde.
Jeg står selv foran at skulle lave handlingsplan – til 3 forskellige PASSIONER jeg har intention om at føre ud i mit liv i år. Og jeg er STADIG i tvivl om det egentligt er det der vil give mig passion i mit arbejdsliv… Måske fordi jeg endnu ikke har kunne lukke helt op til derinde hvor passionen sidder…
Nu har jeg bare erkendt at jeg ikke kan blive ved med at sidde på min dertil indrettede i flere år og tænke, skrive, læse, overveje, få ideer osv. Jeg bliver nødt til at AFPRØVE det – jeg bliver nødt til at finde ud af om mine fingre elsker at arbejde med den ene eller den anden bolledej, so to speak
Dertil kommer at det ALLERSVÆRESTE for mig er at komme ud over stepperne. At sætte handling på mine ord. Walk-the-talk. At flytte mig fra status “hader mit arbejdsliv” til status “professionelt passioneret”. Og årsagen er nok at ihvertfald jeg personligt arbejder med et helt andet felt i dag end det jeg drømmer om at arbejde med… Og det er jeg nok næppe alene om!
Så jeg skal (ligesom mange andre der er igang med denne jagt) tage et KÆMPE skridt og det kan i mit worst-case-scenarie tage år før jeg overhovedet kan komme til at arbejde professionelt med det jeg nu sidder og drømmer om.
Dermed er DELMÅL (den virkeligt korte bane) som man kan være passioneret for at nå, nok afgørende for om jeg flytter mig til mit passionerede professionelle liv.
Og det er nok der hvor din handlingsplan (eller min, men med din guide) forhåbentligt virkeligt HJÆLPER
Jeg har masser af håb endnu til din bog, til min proces og til min passionscoach!!!
De kærligste passionerede hilsner fra
Anne Pernille
Kære Pernille.
Tak for din ærlighed og åbenhed!
Jeg har utrolig mange ting, som jeg er passioneret omkring. Og det er i sig selv en stor gave. Men for mig er det allersværeste at vælge og fokusere på en eller to ting. Og at blive VED med at holde fokus når jeg ryger ind i modstand – indre som ydre. Af en eller anden grund har min forventning til det at udleve min passion været at det skal være sjovt og let – HELE vejen. Det er først nu jeg begynder at forstå at det faktisk kan være meget frustrerende og provokerende at tage sig selv alvorligt. Og at det er en naturlig del af processen.
Derfor er det også en lettelse at høre Mother Passion
indrømme at det kan være svært. Og dermed er dit arbejde og dine værktøjer ENDNU mere værdifulde i mine øjne.
Rikke
Kære Pernille
til tider kan der være så meget larm inden i at min egen indre stemmer bliver helt overdøvet. Og det glæder mig, at jeg har fundet ud af, hvordan jeg kan finde et roligt sted i mig, der skærer lige gennem alle stemmerne. På den måde er jeg med stemmerne og med roen samtidig. Jeg troede engang, at jeg skulle få stemmerne væk, men de er en del af den jeg er og derfor også vigtig information om mine styrker og forhindringer.
Det jeg synes, det der er svært ved at finde ind til min passion, er alle der forstyrrende indre stemmer, der taler til mig. Alle introjekterne der er kommet fra forældre, søskende, lærere, voksne, venner, samfundet, moden, medierne…ja selvudviklingsbrancen
Hilsen Laila
Hej Pernille.
Puha. Denne video ramte plet hos mig. Jeg læste som du ved “find din passion” sidste sommer, og kylede frustreret bogen hen ad stuegulvet, da jeg efter 4 ugers hårdt arbejde ikke fik åbenbaringen. Jeg var overbevist om, jeg havde misset pointen og var en ‘lost case’. Men det jeg fandt ud af var, at jeg havde brug for mere tid til at fortsætte processen. Jeg kvittede jobbet og gav mig selv et halvt års pause til at arbejde med mig selv og passe min yngste datter hjemme. Vi bor i hus, har bil og alt det der, så det var en benhård beslutning, der ville koste os en masse penge. Ja, vi ville faktisk kunne lægge haven om for de penge! Prioriteringen var i virkeligheden ikke svær.
Det har været en fantastisk, hård og lærerig periode som jeg har nydt. Jeg har arbejdet med mig selv hver eneste dag når min datter sov, og jeg er blevet meget, meget klogere. Passionen svæver lige foran næsten på mig, men er endnu ikke helt indfanget, for jeg går i stå et bestemt sted i processen, og det var også der jeg havde de største problemer i bogen: Jeg har fundet mine passionsledetråde, altså de elementer mit drømmejob skal indeholde, og skal nu bare finde de jobs, hvori jeg kan udleve dem. Altså titlen eller rammen. Men hvor er det? Måske har jeg slet ikke fantasi til at forestille mig sådan et job? Måske kan det opnås alle steder? Er jeg nødt til at blive selvstædig og skræddersy jobbet selv eller skal jeg bare finde den rigtige virksomhed? Hvor gemmer det sig og hvordan finder jeg det? Det er denne del af processen jeg synes er aller, aller sværest, og den jeg stadig arbejder med. Jeg håber, jeg finder et svar for drømmetiden hjemme er ved at slutte – men jeg har virkeligt lært, at passionen er ikke nødvendigvis har en titel der er let at definere, og at man ikke nødvendigvis kan gennemskue hvor man skal søge den. Selvom enhver udfordring, nedtur og indsigt i processen har lært mig en masse, har jeg stadig følelsen af, at dette er en rejse, der aldrig ender, og som jeg kan arbejde med hele livet. Så for mig var de 4 uger ikke helt nok – rart at vide, at jeg ikke er den eneste
Mange hilsner
Martine.
Kære Pernille.
Nej det er ikke let, for så ville man jo netop kun have en bog eller to på sin hylde og ikke metervis:) det sværeste er at tro på at det holder især med flere muligheder. det bliver ikke nemmere at forfølge uden økonomi hertil. Det bliver bittesmå skridt, der nemt kan vippes af fornuften. Kh Ruth Joy
Kære Pernille
Det var en fornøjelse at se din video, jeg blev helt let om hjertet og fik igen lyst til, at gribe din bog og arbejde videre. Ærligt talt så har jeg gået rundt i en længere periode og tænkt, at jeg var nok ikke så “skarp” som jeg selv gik og troede *GGG* siden jeg endnu ikke havde fundet min passion eller nærmere helt specifikke niche. Og ja det er “sgu” svært at finde ud af på egen hånd hvad der er ens fulde potentiale her i livet når, man som jeg også sidder og lader egne begrænsninger blokere for de guldkorn der måtte komme ;0)
Jeg oplever umiddelbart at det sværeste er, at begrænse mig i forhold til hvilke specifikke områder jeg vil arbejde med. Det medfører også for mit vedkommende, at jeg slet ikke kommer i gang med at leve min drøm ud om, at arbejde som selvstændig. Jeg vil det hele, men er dog godt klar over, at hvis jeg ikke bliver mere specifik omkring mit område så får kunderne svært ved at finde mig i den jungle af tilbud der er inden for branchen.
Jeg har den største respekt for din ærlighed og gode måde at præsentere dig selv og dit arbejde på, og glæder mig meget til din næste video.
Varme hilsner fra
Majbritt
Kære Pernille
Hvor helt og aldeles befriende at se/høre din video.
Jeg har læst og arbejdet med din bog, jeg har været på kursus i mange måneder, og bladre jævnligt i mine noter, og alligevel syntes jeg ikke rigtig jeg er kommet ind i “kampen”. Jeg er stadig uafklaret omkring min passion, syntes jeg har mange, og når jeg så rigtig kommer igang, mister jeg gnisten eller energien om du vil, og jeg er nået til det punkt som når Georg Gearløs i Anders And får en lys idé, så tændes der straks en pære over hans hovede, min er efterhånden reduceret til en pære i en dukkehuslampe, med fare for helt at forsvinde. Så jeg føler mig lidt desperat, og går nu igen igang med din bog, og det bliver ikke på 4 uger ;0) det må tage den tid det tager. Og så har jeg tilmeldt mig Umahro’s sundhedsrevolution, som jeg er sikker på du har hørt om, mad har altid interesseret mig, men måske kan det give den fornødne energi til at komme ordentlig igang med at finde det jeg rigtig gerne vil med mit liv, finde større glæde i det jeg holder af at beskæftige mig med, og i sidste ende være en glad og positiv person der har overskud og hviler i mig selv.
Tak for dine videoer, de er højt skattede. Jeg har meget stor respekt for din fantastiske måde at være på, lyst og evne til at dele din passion med andre, og ikke mindst din ærlighed.
Kærlig hilsen
Helle
Det sværeste for mig er at føle mig sikker i, at det jeg gerne vil er det rigtige. Jeg ved jo ikke om det er det rigtige før jeg har prøvet det.
Det som også er det sværeste for mig er, at jeg i noget tid (også flere dage eller uger) kan føle at jeg har fundet det HELT rigtige, og så er det pludselig ikke det rigtige mere og jeg finder frem til noget andet som er det rigtige for mig.
Pt. har jeg fundet noget som føles rigtigt og har gjort det i en måneds tid, men tvivlen om det stadig er det rigtige om et halvt år er der.
Det er rigtig rart at læse om andre som også er påvirket meget af tvivlen.
Pernille jeg vil gerne sige mange tak for dine videoer, de er utrolig inspirerende. Denne video er jeg helt vild med, fordi den er ærlig og åben og du fortæller om det svære ved selvudvikling. Jeg synes det er som om det er et tabu hvis man snakker negativt ifbm. selvudvikling. Det er dejligt at høre selvudviklingseksperter (som dig) snakke om det svære og hårde ved selvudvikling, det giver nemlig støtte, og det har vi alle brug for i selvudvikling.
Jeg glæder mig rigtig meget til at høre hvad du mener er den største løgn!
Hej Pernille. God ærlig video. Hvor du sikkert har tænkt over konsekvensen af sådan en ærlighed – for ærligt – en konsekvens kan jo være at du nu ikke sælger flere af din første bog!
– faktisk synd, for din egen historie i den bog inspirerer mig helt vildt. Omvendt – konsekvensen kan også være et mersalg. Alt kan ske. Og hvad er vigtigst!! Og hvad så!!
Kh Karin
Nå, kunne ikke lade være – men det var lige et sidespring.
Vedr. dit spørgsmål – det sværeste for mig er : er at fastholde mig selv i at gå i dybden og arbejde mig selv helt ind til kernen. Jeg syntes det er benhårdt og jeg har endnu ikke fundet en bog, video, lydbåndsforløb eller andet der kan fastholde mig. Jeg starter op med de bedste intentioner og hopper så af fordi det er for bøvlet, for langtrukkent, for langt væk!!, for besværligt, for tidsrøvende, for kedeligt, for alene, for langhåret, for langsomt. Jeg mister tålmodigheden. Skal jeg virkelig skrive dagbøger, takkeliste hver aften, finde x antal passionstråde, læse bøger, høre videoer, læse mails, have en makker, udfylde skemaer, skrive min mission… Jeg mener, hvor er letheden. Ved godt at det ikke er let og ikke et quick fix (det har jeg jo opdaget) – men jeg savner lethed og motivation, energi, visualitet og endda fysisk aktivitet, som gør processen nemmere. Måske det er sådan jeg indlærer, måske jeg fysisk skal bankes igennem det. Det koncept har jeg ikke stødt på endnu.
PS. intet under at min blog hedder Vadestedet – jeg er på dybt vand
Hej Pernille.
Tusind tak for dine videoer og også for den seseste.Jeg er igang med at læse find din passion på 4 uger og er nået halvvejs.Jeg føler ikke at det er helt urealistisk, men det er også nok fordi jeg er arbejdsfri i øjeblikket, og har tid til at koncentrere mig, plus at jeg har arbejdet meget med mig selv i mange år.Jeg synes at det er meget givende at dykke ned i min barndom og ungdom på denne måde, og dermed huske nogen ting, jeg HELT HAR GLEMT! MEN jeg har nok lidt den der med at jeg har flere passioner, og hvilken en kan jeg så “LEVE” af.Skal jeg kunne leve af dem alle? eller ha nogen som hobby?
Jeg startede op som selvsyændig zoneterapeut for 2 år siden, men måtte lukke igen efter et år, og har fået det sådan nu, at jeg ikke tør at starte op som selvstændig igen.MEN din bog er med til, at jeg ikke opgiver mine drømme, og vil hen ad vejen lave noget ” ved siden af “!!
mange hilsener fra Mianne
Kære Pernille.
Tusind, Tusind tak for din ærlighed ,det kræver meget mod at stå frem og indrømme det du her gør. For mig har det allerede været en kæmpe lettelse, jeg troede at jeg var den eneste der ikke BARE kunne finde passion, mission eller mening med tingene efter 4 uger eller et weekend kursus.
på dit spørgsmål kan jeg svare , at det der for mig er sværest lige nu er at jeg mangler tid, råd og overskud til overhovedt at gøre andet end holde hverdagen sammen. Har dog lige brugt de 6-7 min til at se din video og til at skrive, og det er vel essensen, at selv små tiltag er ok , og er et skridt på vejen som vi ikke ved hvor kort eller lang er. Så endnu engang Tusind tak Pernille, nu tør jeg gå igang igen, nu ved jeg at det er ok at det er svært og kan tage tid.
Kære Pernille,
WOW! At det samme blod flyder gennem vores årer har jeg nogengange svært ved at forstå… Du rykker og jeg formår at holde mig stuck. Du er så mange at de ting jeg gerne vil være. Hvorfor er det så jeg ikke er det? Hvad er det jeg syns er så svært?
) Du er min helt.
Det er at tro på jeg er den BEDSTE (eller bare god nok, for den sags skyld). Når du og Mette taler om eksperter så går jeg helt i panik og ser mig selv blive gammel som lønslave.. for meget kan du kalde mig, men EKSPERT (og JA, jeg kan godt selv se skyggen). Det er præcis det jeg syns er det sværeste.. Jeg kan altid, hele tiden, finde nogen der VED mere, KAN mere, ER klogere, SER bedre ud. You name it.
Så når jeg engang tør slutte fred med frygten og bare være mig og RYKKE på det jeg føler, så skal jeg nok komme efter dig
Kys Rikke.
Tillykke med endnu en god video, og stor respekt for den ærlige undskyldning til de som har banket sig selv i hovedet over de brugte mere end 4 uger. Jeg vil påstå, at det er en livslang proces – særligt med den krølle, at nye detaljer kommer mere frem i lyset ved hver gennemgang.
Det sværeste – for en multi-passioneret person som jeg – er at begrænse sig til én passion. Jeg er vild med at blogge. Dele min viden i håbet om at de besøgende kan få noget ud af de tanker jeg deler med dem. Nogle vil kalde det exhibitionisme, men jeg forsøger at komme med nogle pointer som gerne skulle hjælpe og motivere andre ganske som jeg selv synes jeg er motiveret og inspireret af de ting jeg oplever.
Når jeg f.eks. skriver en e-bog på tre-fire dage, så er det jo med baggrund i mange års fordybelse at emnet bare “flyder” gennem fingrene til tastaturet. Den efterfølgende korrektur viser så også at det er sundt at tjekke sit materiale. Den proces er selvransagende, og vækker til eftertanke fordi jeg så kommer i tanke om en procedure jeg har glemt undervejs i skrivningen.
Om din titel “Find din passion på 4 uger”, så skrot den ikke helt. Men måske en ny version skulle hedde: “Find din passion i 4 faser” fordi hver “uge” jo er sin helt egen fase. “Find din passion i 4 tempi” var også en mulighed.
Keep up the good work.
Kære Pernille og andre interesserede
Endnu en god vidioe, der sætter tanker igang.
Jeg er pt. igang med begge dine bøger, for 2. gang, idet jeg har brug for spørgsmål, der flytter mig.
Jeg synes ikke jeg har svært ved at finde min passion, jeg har flere, men jeg synes det er svært at holde fast i troen på mig selv, i min hverdag bliver jeg ofte i tvivl, om det nu er rigtigt, har jeg viden nok osv. Dette på trods af at jeg faktisk har massere succes og er rigtig god til min passion.
-Så jeg arbejder lige nu for at nå målet og samtidig sikre mig at jeg har hele mig med. Og nej det er ikke let.
At mærke hvad jeg gerne vil er relativt ‘let’ for mig.
Dog kan jeg blive forvirret, da det kan være forskelligt fra måned til måned. I mange år har jeg været lidt rundtosset over de forskellige – ind i mellem modsigende ting – jeg gerne ville. Det har bare ikke lige været ÉN og kun én ting, som sagde klik. Jeg har siden lært at Variation er vejen for mig. Helt i tråd med yin og yang! Det er først meget senere jeg egentlig forstod hvor meget jeg kan bruge yin/yang i mit liv og forstod hvor dybt og omfattende det egentlig er.
Jeg kan godt mærke. Jeg får hurtigt hul på bylden. MEN at stole på sig selv og de følelser og tanker er det sværreste. Efter et stykke tid dukker disse ting op, og det er egentlig lidt trist for det gør mig ofte handlingslammet.
“Fornuft” , tvivl på egne følelser og frygt kan sabortere passionen. Det er ihvertfald de områder jeg har flest udfordringer med.
Kære Pernille
Jeg synes der er så uendelig mange interessante ting, og jeg vil gerne det hele – både det akademiske og det kreative. Og overvejer til stadighed hvordan det kunne kombineres. Men så bliver jeg allegevel i tvivl om begge dele er en ægte passion, der kan bære et arbejdsliv, for jeg kan ikke mærke det. Skal jeg gå efter det ene eller det andet..og hvor begynder jeg…og så kommer jeg ikke rigtig ud af stedet. Men under alle omstændigheder var det befriende at se din video. Synes det giver dig endnu mere troværdighed (ikke at du har brug for det ) og også tro på, at når også du synes det er svært, så kan det sgu også lykkes for mig. Og så et sidespring.. hver gang tænker jeg; hold nu k*** hvor ser du godt ud – fra nu af only smookey eyes og ikke være så doven med at klæde sig lækkert på en dødelig mandag.
Jeg synes jeg er rigtig god til at mærke hvad jeg vil og god til at tænke ud over de baner der er vante og kendte og til dels lavet af nogen før mig. Jeg synes til gengæld det er svært ikke at drømme mig væk til nye muligheder og jeg er i tvivl om hvorvidt det er selve drømmen der er nektaren eller om jeg faktisk vil nyde at fuldføre mine drømme. For eksempel rejsedrømme, som at arbejde i en plantage, finde en sanglærer i england, lærer at skære fløjter, finde andre musikere på gaden i paris og spille, komme i lære hos en dygtig maler i asien, og mange andre drømme som til dels er rimelig uspecifiserede.. og jeg ved; if you can name it you can claim it. Min største frygt er frygten for ikke længere at have en drøm.. og derfor er det svært at realisere dem jeg har.. jeg er så at sige identificeret mig med at jeg er en der drømmer.. så det føles som at miste noget identitet, når de drømme brister ved at blive konretiserede eller stopper når de bliver realiseret.
Med kærlighed.
Kære Pernille.
Dejligt at se dig igen;-) Jeg ville nyde at se en ny video med dig hver uge:-D…Nå men lad os komme til den mere seriøse del.
Jeg er 36 år og vil vove at påstå, at jeg fra fødsel til nu har været i en selvudviklingsfase, og stadig er det. Mit liv som anbragt + før anbringelse har været fuld af ting som jeg har skullet bearbejde og udvikle mig med. Jeg har aldrig været naiv og troet at selvudvikling var let- så det kan ingen bilde mig ind, da jeg ligesom igennem de sidste 36 år har erfaret at det er det IKKE. Grundet svigt og andre handlinger i mit liv, roder jeg stadig rundt med : Er jeg god nok?- Det er nok min største barrikade iforhold til at følge min passion. Jeg ved at jeg kan, men er jeg god nok……Jeg ved at jeg kan bidrage med så meget hvad angår socialt udsatte. Men den lille røde djævel, hvisker i mit øre….aaah lotte er du nu god nok alligevel??? og med den kommer en stærk præstationsangst, som bremser mig(det er som om jeg er født under janteloven-især med min baggrund- ” du skal ikke tro du er noget”. Til trods for at jeg med megen kamp og overbevisning, er kommet så langt i mit liv som jeg er og sidder med uddannelse, en dejlig datter, tag over hovedet osv(hvilket kan være svært for tidligere anbragte- at nå til det mål)- så skal jeg hver dag arbejde hårdt for at overvinde den djævel. Med redskaber og udvikling, ved jeg at med mine styrker, skal den nok komme af mine skuldre en dag- spørgsmålet er bare: hvornår!
” Der findes ikke problemer, kun udfordringer som skal løses” og “Lærdom er en skat, som følger sin ejer overalt”
Pas på jer selv:-))
Hej Pernille!!
Jeg kunne kysse dig! Fordi du er så ærlig, at indrømme at det ikke er let “a piece of cake” at finde sin passion.
Jeg læste din bog over næsten 2 måneder, og var dybt frustreret over at jeg ikke kunne holde “tidsplanen” på fire uger! Da jeg er et produkt af flinkeskolen, gjorde det endnu mere ondt, at jeg ikke bare kunne “lave lektierne”!!
Jeg købte bogen i november 2009, fordi jeg var på vej mod en skilsmisse og ville finde MIT LIV. Har været igennem megen sygdom, dødsfald og modgang siden 2004. Så nu var det MIT LIV det galt!! Jeg var ude i store drømme om at “blive selvstændig” og undersøgte muligheder for at starte for mig selv og løb bare panden mod en mur!
NU hvor jeg ser din video, faldt de sidste brikker på plads ….
NU hvor jeg sidder i min egen lejlighed, er blevet separeret og kan gøre hvad JEG vil, uden at skulle tage hensyn, har jeg lyst til igen at finde bogen frem og begynde langsomt igen, tage en side af bogen af gange, og IKKE LADE MIG NØJES af fire uger, men tage den tid, det tager mig at finde min passion!
Det jeg synes er sværest i processen, er at stole på intuitionen… altså tro på de ting der dukker op, den første tanke der popper op i hovedet! Jeg VED af erfaring at min intuition ALDRIG slår fejl, men stadigvæk tør jeg ikke bare tro på den!
Tak for din inspiration, og jeg glæder mig også til dit 10 ugers lyd-kursus, som jeg (trods økonomisk krise) godt kunne finde på at investere i!!
Mange venlige hilsner
og glæde til at se den næste video
Mette
Hej Pernille
Skønt du er tilbage med dine videosekvenser, som jeg suger til mig hver gang.
Jeg synes det allersværeste for mig er at fastholde mig selv i min fundne passion. Hurtigere end jeg kan nå at stave til Ib, har jeg fundet en mia. grunde til, hvorfor det bare bør forblive en dejlig drøm. Er det fordi jeg forcerer det at finde en passion og forsømmer at mærke ordentligt efter? Eller mangler jeg simpelthen disciplin. Jeg læste for ca. ½ år siden “Find din passion på 4 uger” og ja… blev faktisk lidt stresset over, jeg ikke kunne “nå” bogen inden for de fire uger. Hvor er det dog befriende, du skriver, det er mere umuligt end muligt at gøre det på den tid ;o)
Bedste hilsner fra Lone
Hej Pernille
Når du nu har reflekteret over dit eget materiale og har den ærlighed at fortælle andre, hvad du er ked af, så synes jeg du har fortjent for respons.
Først vil jeg sige, at mennesker, som formår at være ærlige og ændre synspunkt efter moden overvejelse, fortjener en klapsalve…klap klap. Det at du er ærlig, gør bare at tilliden og troen på det du sender ud er “i orden”, har værdi.
Dernæst vil jeg ånde lettet op, for jeg har selv bogen om passionen og har flere gange afbrudt, netop fordi 4 uger, blev et pres for mig og jeg følte at jeg ikke var “berettiget” til en passion eftersom jeg ikke formåede at gøre det på 4 uger- så tak,-)
ja jeg har også haft problemer med at begrænse min passion, fordi jeg har så meget, jeg brænder for- og hvordan vælger jeg det ene til og det andet fra, når min mavefornemmelse er flere steder; jeg kan føle mange ting er rigtige for mig? Måske er det en helt anden bog jeg skal læse?
Med venlig hilsen
En passioneret “lytter”
Jeg synes det sværeste ved at finde det jeg brændte for var, at stole på det jeg mærkede. At stole på, at det nok skulle gå, at jeg faktisk var god nok til det jeg brændte for, og så springe ud og “gøre det”. Det var det sværeste. Og det sværeste lige nu er at holde trådene sammen på al den fantastiske energi der kommer væltende ind, fordi jeg tog mig mod til at lukke øjnene og hoppe ud i det. Det er det bedste der er sket. Det kan kun anbefales.
Jeg synes det er sværest at stole på at det man har fundet frem til er det rigtige.
Jeg fandt allerede ud af hvad jeg ville i 2007 da jeg var på dit Find din Passions kursus. Beviset står på mit passionboard (Der står med store tydelige bogstaver – Oprydnings-ekspert!) Men jeg turde ikke stole på det, fordi det kan man jo ikke leve af og andre syntes det var mærkeligt. Jeg prøvede også at tage mellemvejen med noget indretning, men det føltes bare aldrig helt rigtigt. Da jeg så sprang ud i det i december sidste år, så kunne jeg også bare mærke det var det rigtige tidspunkt. Så det kan godt være at det er svært at stole på at det er det rigtige, men jeg stoler også bare på at det der skal frem nok skal komme frem. Om ikke andet så til sidst!
Så nej det er ikke let og man finder ikke sin passion over night – men hold fast i det så skal det nok komme.
Tusind tak til dig Pernille fordi du med PassionClub og alle er andre fantastiske arrangementer har holdt mig i ilden.
Jeg glæder mig vildt meget til Find din Passion på lyd – jeg elsker din visualiseringer og ville elske at høre dem alle igen og igen og igen!
Knus Dorthe
Hej Pernille
Tak for din ærlighed. Det fantastisk at opleve hvor mere og mere skrap du bliver.
Det sværeste for mig, er indimellem at blive ved med at tro på min passion, fordi mine følelser og tanker siger noget andet
Hej alle,
) Nu håber jeg så bare at de steder jeg vil søge også har som passion at ansætte mig ;o)
Det sværeste ved at finde min passion er alle de undskyldninger der findes. Så har jeg ikke tid, så har jeg ikke råd, så glemmer jeg, så vælger jeg at fokusere på noget andet osv osv.
Lige nu er min passion at afslutte mit HD studie i afsætningsøkonomi og derudover at finde et job som salg eller markedsanalytiker. Desværre er der mange om buddet hvad angår det sidste. Så istedetfor at svare på ansøgninger vil jeg nu lave uopfordrede ansøgninger. Virker måske banalt? Men på den måde kan jeg jo søge lige præcis det job med de arbejdsopgaver jeg gerne vil have i de virksomheder jeg mener er allermest interessante. Og det er da egentlig et megt godt sted at starte sin passion
Forlængst har jeg opgivet at finde min passion på 4 uger – for det er nemlig løgn, som du selv siger. Det tager meget længere tid, når vi vil være helt ærlige overfor os selv. Det jeg har oplevet er, at der er mange vikler inde i en selv, der lige skal “ses” efter, før det runger et stort JA inde i en selv. Hver gang har der måtte nye tilretninger til, for at passionen har kunnet blive klar og tydelig og rigtig for en. Det er som om, der forsætter med at dukker nye ting og nye nuancer op inde i en, der lige skal vinkles i forhold til sin egen passion. Oftere og oftere bliver det en JA – passionen er god nok.
Hilsen Hanne
Kære Pernille,
Dejligt at høre, hvad mange af os har erfaret. Det tager tid med selvudvikling.
Jeg er lidt nysgerrig – min udfordring er lige nu at finde ind til kernen/emnet/produktet i det jeg vil. Der er mange, der vil arbejde med selvudvikling – også jeg. At finde ind til “mit” emne eller mit koncept er en endnu større udfordring for mig end at finde min passion. Det er et spadestik dybere og det tager for mig endnu længere tid at finde ud af. Jeg er gået død i alle de tiltag, jeg har haft på selvudviklingsområdet og kunne godt tænke mig at høre om din egen erfaring med at finde præcis dit koncept.
Kærlig hilsen
Lisbet
Hej Pernille og alle andre!
Det sværeste? For mig er det helt klart min forvirring omkring om jeg nu er havnet det rigtige sted eller ej. De ting jeg prøver at realisere – er det min sande passion eller bare noget jeg har pålagt mig selv udfra en eller anden idé om hvad jeg “burde” brænde for? Jeg har alle muligheder at lave lige precis hvad jeg vil og dreje min uddannelse/karriere lige nøjagtig derhen hvor jeg har lyst så jeg forstår ikke hvad der holder mig tilbage. Er jeg meget meget doven? Eller meget meget bange? Jeg er god til så meget så jeg kunne også have valgt noget andet at beskæftige mig med…men jeg bliver ved med at vende tilbage til det samme felt selvom jeg altså tvivler og er usikker.
I hvert fald er det rart at gennem videoen få bekræftet at det er en lang og hård rejse og at det ikke nødvændigvis betyder at det hele er helt forkert bare fordi jeg ikke altid er et sprudlende energibundt af en duracelkanin med hensyn til at få arbejdet fra hånden når det gælder at realisere mine ideer.
Hej Pernille
Jeg var en af dem der opgav at finde min passion på 4 uger og frustreret lagde den fra mig. Til gengæld satte din bog skub i min søgen efter samme, sådan at jeg begyndte at kaste mig over alle de coachingsider på nettet og alle de selvhjælpsbøger der på nogen måde berørte emnet passion, der for mig står for et sandt liv. Idag ved jeg at jeg hele tiden har arbejdet med min passion, blot er arbejdet belastet med en masse gøremål der stresser og æder min energi fordi jeg ikke egner mig eller interesserer mig for dem. Så nu er det mit foreløbige delmål at “udlicitere” disse områder til andre der er bedre egnede. Så jeg kan få mere tid til min egentlige passion. Nu har jeg fået lyst til at læse din bog igen! Tak for dine gode videoer
Kh Ea
Hej Pernille. Tak for videoen og realismen. Jeg er sådan en, der ikke spiller hasard med mit liv. Jeg er også en, der godt tør tage store spring og nye udfordringer. Jeg er ret glad for mit deltidsjob, der betaler for mig liv. Jeg kan bruge dele af min passion i jobbet, der handler om at hjælpe andre mennesker med at blive afklaret. Min passion deler jeg med mange tusinde, hvor mit største problem er at få den indre power, der siger OK, godt så, men jeg er altså en af de bedste til mit felt (psykoterapi) og så føre mig frem som sådan. Har været på Bootcamp og fået redskaber, nu skal selvtroen bare styrkes. Arbejder på det. KH Joan
Hej Pernille, mange mange tak for dette video, Du har virklig rørt mig til tårerne. Det er nemlig præsis det, der har været så svært, at nå at finde passionen i de 4 uger. Det tar virklig længere tid og det er så dejligt at få din fulde forståelse. Personligt synes jeg er det sværeste er, at erkende, at livet( eller gud) måske bedre ved, hvad min passion er end det jeg tror, hvad min passion skulle være. Og som Byron Katie siger, ikke at gå i krig med virkligheden, som ofte viser sig på en anden måde end jeg vil have den.
Det er også det sværeste i al den selvudvikling og coaching, at det ikke altid er mugligt at skabe det liv som jeg tror jeg ønsker.Fordi jeg måske ikke kan erkende mine dybe under isen liggende ønsker.????? Undskyld mit lidt kejtede sprog og jeg håber du forstår hvad jeg vil sige. Hilsen Heike
Hej Pernille og alle jer andre
det sværeste for mig ved at finde min passion er at jeg har meget svært ved at tage beslutninger og secondguesser de beslutninger jeg tager. Derudover lever jeg meget i fortiden – ser tilbage og tænker hvad nu hvis jeg havde gjort sådan og sådan.
Er der mon andre der har det som mig?
MH Søs
Hej!
jeg synes det sværeste er at tage springet til sin passion, både økonomisk og stole på ens beslutning.
Jeg synes også at det bliver fremstillet som om det er nemt… det er det bare ikke… når man tager et valg er der jo også andre der skal “lide” under det og skal acceptere det.
Men sværest er det at stole på ens intuition…
Synes det er alletiders med de her videoér;) giver lige noget at tænke over og gøre noget ved det!
Hej Pernille.
Min frustration i hele det her forløb med at finde min passion (og generelt i at finde mig selv via skyggearbejdet) er at jeg simpelthen ikke KAN FØLE NOGET! Og når jeg laver interne processer kan jeg ikke høre, føle, mærke noget overhoved. Min hjerne drøner derudaf med 100 km i timen med alt fra en eller anden ligegyldig sang jeg tilfældigvis har på hjernen til noget en eller anden har sagt den pågældende dag til mig… Det er virkelig svært for mig, og jeg er så træt af det. Er med på Debbie’s Creating more love in your life-program, og der laver man jo interne processer, og når de andre deler hvad de oplevede, ender jeg med en følelse af “hold da op, hvorfor kan jeg ikke få en brøkdel ud af det??” – ville super gerne have dit input. Er igang med passion-bogen, men alt hvad jeg svarer og tænker bliver så overfladisk fordi jeg ved det ikke kommer helt nede fra.. (+ at overfladisk også er en skygge, så det gør det bestemt ikke nemmere)…
Håber at høre fra dig..
Katrine
Hej Pernille,
Jeg synes det sværeste er når jeg HAR fundet min passion, og frygten tager over. Der sidder en passionsstemme på den ene skulder og en frygtstemme på den anden skulder, og selvom jeg kan mærke passionen med hjertet, så lykkes det alligevel frygtstemmen at tage over, gøre mig bange, overbevise mig om at ja, det er verdens dårligste ide jeg har fået. Jeg går ind og ud af den. Måske er det en del af processen, men for at svare på dit spørgsmål, så er det det jeg syens er sværest.
Hilsen Anne
Kære Pernille
Jeg føler allerede at jeg har fundet min passion, det har jeg vidst længe. Jeg har sådan set 2. Grafisk design, som jeg har arbejdet med i 12 år. Jeg er imidlertid blevet fyret fra mit job pga. finanskrisen og leder nu efter et andet, men der er stor arbejdsløshed i branchen og selvom jeg kender en del mennesker i branchen er der ikke umiddelbart nogle der kan hjælpe med et job. Jeg har længe overvejet at gå selvstændigt, men syntes ikke tiden er til det i øjeblikket. Hvis jeg går selvstændigt vil det også være ret dyrt, hvis min mand og jeg skulle ønske os barn nr. 2 (er ikke besluttet endnu). Vi har en datter Emma på snart 2 og selvom jeg har været til en række jobsamtaler kan jeg godt se at de tænker: “ok … hun er godt nok dygtig og lige det vi har brug for, men hun har et barn på 2. Hvornår mon hun skal have et nyt barn?!!!”. Så det jeg vil sige er det sværeste i processen er at vide hvad man skal vælge i frygten for at vælge forkert!!! Måske man bare skal tænke at der ikke er rigtigt eller forkert, men bare en række handlinger, hvorefter der følger en konsekvens. ;o)
Hvad er dit råd? Kh. Lise
PS. Min anden passion er at synge, som jeg gør på rent amatørbasis. For mig handler det at synge om selve processen i at vælge en sang som har en stor betydning for mig, og så levere den personligt og bedst muligt.
Jeg synes, det sværeste er at få ro i systemet, så jeg kan mærke passionen. Jeg har været selvstændig i 10 år (siden jeg blev uddannet), så der står stort set kun en ting på mit cv. Og med tre børn og et stort hus, sidder min mand og jeg godt fast i The Two Income Trap. Der skal hele tidens tjenes penge, og der kommer hele tiden opgaver ind, der skal løses (hvilket man jo ikke skal klage over i en krisetid som denne) Men summa summarum er bare, at jeg aldrig får det hul til at finde ud af, hvad det egentlig er, jeg vil.
I mange år var det det her, jeg ville, og jeg syntes selv, jeg havde verdens bedste job. Men i dag keder jeg mig, føler mig ikke udfordret og savner at føle, at det jeg gør, virkelig betyder noget og gør en forskel for andre. Samtidig vil jeg nødig give slip på min frihed og fleksibilitet i forhold til at være sammen med mine børn, dyrke sport og gøre andre ting, der er vigtige for mig. Jeg ved, at jeg gerne vil, jeg aner bare ikke hvad – og det gør mig sindssyg!
Ja!En solidt lagt sten i dit fundament, som ikke længere skal flyttes på, er mere værd over tid end hastige overfladiske sten der er lagt uden den omhyggelighed det kræver at lave en stabil forandring..Jeg har fundet min passion..Jeg underviser i leg og teambuilding men har længe gerne ville gå dybere med det til personlig udvikling= “Hvis du kunne spørge gud/din underbevisthed/kreative selv om 1. ting (stort eller lille)og få 1 svar..hvad skulle det så være?”(1 svar- en sten i dit fundament,- som du husker fordi det er kommet via erfaring og fysisk kropslig erkendelse- som forandre dit liv/focus til det bedre..)Jeg har for mange år siden prøvet dette på et kursus- og hvis jeg kun kunne vælge 1 kursus i mit liv, ville det være det! jeg viste det var det var sådan jeg ville undervise, og har i årenes løb samlet tonsvis af øvelser, tekster, videoklip, sange, digte, lege osv.som jeg stimulere kursisternes kreativitet, reflektion -viisdom med.Det facinerende er at svaret på spørgsmålet – erkendelserne dukker op,på den sjoveste måde! Nå men det jeg har svært ved at overskue er alt pr.materiale/skaffe kunder,og salg…ærligt talt jeg har haft virksomhed i mange år nu og det interesere mig ikke en høstblomst! det tapper mig for energi..jeg eeeelsker at undervise..og bliver ladet op af det..men savner en person der kan tage sig af alt andet..evnt bliver betalt hver gang de skaffer en kunde? kender du en sælger? måske et kursus sted, der mangler sådan en underviser som mig? knus og tak for din gavmildhed og ærlighed.. smil Tina
Det sværeste ved at finde min passion er at jeg vil SÅ meget forskelligt – jeg har svært ved at vælge fra.
Jeg har samtidig svært ved at overskue konsekvenser af det jeg måske vælger, fordi det vil såre og forarge andre mennesker…. Jeg har svært ved at følge mit hjerte direkte fordi det vil gøre meget ondt på de mennesker jeg elsker allermest.
Jeg synes ikke det er en løgn med de 4 uger, husk at du jo også sælger en drøm, og de 4 uger er starten.
Det svære i det hele er at passion/drøm ændre sig. I denne uge har jeg holdt 4 foredrag om sundhed/livsstil mm (lidt som du sikkert gør) og det var jo passion/drøm for mange år siden, nu er det realitet, og nu dúkker nye drømme op, eller passioner, og sådan er det, man flytter sig og andre ting bliver mere interesante, der er andet man hellere vil.
Men vil give dig ret i at det ikke er let, men faktisk siger jeg tit til mine klienter at det er, og jeg tror det hjælper til at få dem igang, men jeg fortæller også altid at det tog mig 20 år at opbygge en “Perfekt krop” så på den måde ved de godt det ikke er let, at det tager tid at nå store mål, men at alle kan, hvis de har tid og vil det nok
God weekend herfra, skal igang med sushi, som også er en passion
MP
Hej
Jeg er en af dem, der synes, at jeg har fundet min passion, men oplever, at der følger “hager” med, som jeg ikke havde forudset. Moms, regnskab, bogføring osv. – alt sammen noget, jeg ikke er passioneret omkring, men som til gengæld dræner og tager tid fra det jeg RIGTIG gerne vil bruge min tid på. Tør jeg så tage springet fuldt ud… det må være min næste udfordring til mig selv.
Lotte
Sidder og tænker på, hvor ærgerligt det er, at en bog, der skulle hjælpe folk, endte med at frustrere dem og få dem til at føle sig forkerte i stedet – det er da virkeligt et problem!
Til Stine: Ja, kender godt den med, at frygte at tingene går i opfyldelse, for hvad så? Er der så ikke mere at drømme om?
Det sværeste er at finde tålmodigheden og acceptere, at det tager tid. Det tager både tid at finde sin passion og det at komme til at leve helt af den. Jeg ville helst gå fra 0-100 på en uges tid. Med alt.
Det kan også være svært at holde fast, når der nu er så mange spændende ting man kan lave… Hvad nu, hvis det var dér der lå en endnu større passion?? Er nok bare et Tigerdyr helt ind i sjælen…
En ting jeg ved med sikkerhed er, at du er en af min hverdags helte! Du er SÅ inspirerende, og jeg tror ikke jeg havde turdet nogle af alle de ting, jeg tør uden alt det fantastiske du gør! TAK!
kh
Puk
Jeg var faldet i den fælde, der hedder; hvad er “fornuftigt” at gøre. Og så havde jeg åbenbart besluttet at det var fornuftigt at sidde i et job, som jeg dybest set var virkelig træt af efter bare ét år, og jeg sad der i næsten 5 år. Fordi lønnen var god. Men jeg følte også at mit liv var slut. Jeg måtte virkelig kæmpe med at finde ind til igen at begynde at mærke, hvad jeg egentlig selv havde lyst til. Udover at læse bogen havde jeg også fornøjelsen af at gå på kurset samtidig. Og det lykkedes så at finde frem til min passion, ikke på 4 uger, men på 8 uger. Min passion er at blive psykoterapeut og forsøge at give noget videre af min dyrekøbte livserfaring. Den største hurdle for mig var at turde tro på at jeg kunne. Da kurset var slut, vidste jeg at jeg skulle starte på uddannelsen til psykoterapeut. Og jeg vidste også at hvis ikke jeg gjorde det ville alt andet virke ligegyldigt. Og jeg er nu halvvejs på uddannelsen. Og det er ikke let, og jeg kæmper stadig lidt med den der om jeg nu også kan det. Men jeg fortsætter!
Selvfølgelig kan jeg det!
Det sværeste? – Virkelig give mig selv lov til at gå efter passionen. Betale for nødvendige kurser, materiale eller hvad der nu behøves.
Værdsætte mig selv nok, til virkelig at investere i min passion, ikke bare på lommepengeniveau, men så det virkelig rykker.
Men hvis ikke jeg er villig til at putte penge i mig selv/min passion, hvorfor i alverden skulle andre så være villige til at betale, for det jeg gerne vil give verden?
To go for it – 100% – den beslutning var den sværeste.
Pernille.. hjertelig tak for dine bøger mails og vidioer..Pyt med de 4 uger.. For mig er det starten på et nyt liv, med at tænke, mærke hvad jeg kan byde ind med i mit liv, som jeg længes efter. Det værste er at jeg vil have det skal ske lige nu. Selvom vejen der til er MEGA spændende.
Kære Pernille
Det sværeste for mig er at få gøre noget ved min passion.
Jeg er snart 30 år og er uddannet i butik, men har aldrig følt at jeg havde udfordringer nok. Jeg prøvede som butikschef men det var heller ikke nok.
Jeg har nu gået de sidste 6-7 år og tænkt over hvad min passion er. Jeg er meget kreativ, nok lidt for kreativ nogle gange, da jeg har mange bolde i luften på en gang.
Men efter at have set dine 3 første videoer, fandt jeg min passion. At blive mediegrafiker.
Men her kommer det sværeste, at tro på i disse tider at der er nogle der vil ansætte en voksenelev og at jeg er god nok.
Jeg er på nuværende tidspunkt på barsel og jeg søger elevpladser, jeg bliver nødt til at tro på jeg kan finde et godt sted at være og jeg kan.
Jeg vil nemlig ikke længere nøjes, jeg vil gøre noget for mig selv. Men vejen er hård.
Til mit held, har jeg nogle fantastiske mennesker rundt om mig som bakker mig op og skubber mig i den rigtige retning, når jeg er nede og vende.
Så jeg tror på det.
Tak fordi du hjalp mig med at finde min passion:-)
De kærligste hilsener
Karina Agerskov Chüsler
Hej Pernille
Der er mange ting for mig der er svært…
Jeg har stadig lidt svært ved at mærke hvad der er rigtigt eller vigtigt for mig, men min “mavefornemmelse” bliver tydeligere hver gang jeg kan mærke at den leder mig i den rigtige retning, så det er nok både det at mærke hvad min krop fortæller mig og så turde stole på det..
Jeg synes også det er svært at finde min passion, fordi der er så mange ting jeg gerne vil og som i en eller anden grad er muligt, men at finde frem til lige det der giver mig energi og glæde, det er stadig en u løst gåde…
synes også jeg let bliver forstyrret af andres mening og tanker, af medier og alle min omgivelser, bliver så let fanget af at det lyder også spændende , og det kan han/hun også have ret i osv osv osv.
men prøver at se på rejsen som noget godt og positivt for mig, at jeg lære noget om mig selv hele tiden…
Hej Pernille.
Hovedsagen er, at de ting jeg skal arbejde på for at komme videre med mit liv, ligger under bevidsthedstærsklen. Problemerne har store konsekvenser for mit liv, men de har deres rødder i det ubevidste, og derfor kan jeg ikke nå ned til dem uanset hvad jeg gør. Jeg kan kun kradse lidt i overfladen. Lad mig tage et eksempel som alle kan forstå. Kristendommen fortæller os at vi skal elske. Men kan man elske på kommando? Nej. Uanset hvad man gør – giver penge til tiggerne på gaden, sender penge til de fattige lande, kommer hjem med blomster til sin kone, eller hvad man nu kan finde på – så er det jo ikke kærlighed. Det er kun et ubehjælpeligt forsøg på at elske, og det er noget helt andet. Det er anstrengt, mens kærlighed er noget der flyder naturligt. …
TAKK! For at du sa det ikke er lett med selvutvikling!
Jeg har begynt på boken din, og klarte vel de tre første kapitlene på 5 uker, men det var intenst, og etter det har boken dessverre bare blitt liggende… Men nå har jeg fått inspirasjon til å ta den opp igjen! Mitt største problem når det gjelder å finne min pasjon er at det er så mye forskjellig jeg kunne tenke meg å gjøre, og at ingenting utmerker seg slik at jeg kan merke at dette er “det rette”.
Tak for din ærlighed og troværdighed
Først så jeg video 6 og nu nr. 5 og jeg kan ikke lade være med at ville dele mine tanker, men denne gang er jeg ikke anonym…
Jeg arbejdede med din bog i omkring 3 måneder tilbage i sommeren 2007. Jeg kunne sagtens føle det og drømme det og være kreativ og sætte ord på – sådan i store træk, men da det kom til troen på, at det kunne udføres, så kom tvivlen. Jeg tvivler ikke på, at jeg vil kunne klare ethvert af de jobs jeg har tænkt og følt mig frem til, og som 44-årig studerende på universitetet har jeg taget første skridt, men hvad så bagefter… Det er tvivlen om, hvorvidt det vil lykkes. At turde føre det ud i livet. For mig er det sværeste: ‘just do it’.
Jeg har også SÅ stor lyst til at deltage på dine kurser, især skyggearbejdet, men møderne passer aldrig med at jeg er i Danmark.
/mathilde
Jeg ved min passion er at åbne min egen zoneterapiklinik. Men min tvivl består af at der er der rigtig mange der allerede har gjort og derfor skal jeg tilbyde noget der afviger fra det de andre tilbyder. Jeg ved fra dem der skaffer sig et speciale/særlig målgruppe (fx. børn) at de kommer til at kede sig på et tidspunkt fordi den faglige udfordring forsvinder.
Så hvordan kommer jeg videre herfra?
Jeg er også inspireret af e to millionøsedamer og man kan vel næppe blive millionøse af at åbne klinik, man kan ikke skaffe sig passiv indkomst, jo skrive en bog men hvad skal folk med den? – man kan ikke give sig selv zoneterapi. Ej heller en anden, der er jo en grund til at det er en uddannelse.
God idéer modtages med kyshånd, jeg bliver lidt frustreret af at sidde fast her.
Mie
Det at være iværksætter er ofte en lang og sej kamp men hvor der er vilje er der vej. At lade sig stoppe af at der allerede findes klinikker er en stopklods du må og skal arbejde dig væk fra.
Følg din passion og lad dine kunder mærke denne- så skal det nok gå
Hej Pernille
Jeg har flere af dine spændende og inspirerende bøger. Jeg kender min passion: at lave kunst på en ny måde, der inspirerer mennesker til et bedre liv og at lave kurser, der kombinerer at lave billeder med personlig udvikling i relation til den nye tid. Det sværeste er, at overskue alle de opgaver, der er i forbindelse med at realisere min passion og lægge en strategi/bryde op i delmål. Forenkle processen og prioritere, måske fordi mine projekter griber ind i hinanden.
Derudover er der frygten for ikke at nå det i tide, så jeg bliver trunget til at tage et eller andet skod arbejde og aldrig får realiseret mine drømme.
Hvorfor er det så svært at finde Passionen/Kaldet o.s.v. ? Egentlig et større spørgsmål tror jeg….!
Men kommentarerne her på siden siger mere eller mindre det samme….Svært at komme dybt ind i sjælen og finde de sande svar …svar som ikke er forurenet af egne og andres forventninger, fastsiddende overbevisninger og “programmering” af forskellig art…..
jo jo, jeg kæmper selv med meget med det!!
……..”Vejen er målet” siger Buddhisterne jo….måske har de ret………og så lige en indskudt sætning: Flertallet af dem der mener de har fundet de vise sten er blot angstfyldte mennesker som klynger sig til håbet tror jeg
Jo, processen er det vigtigste, at kigge indad og stille sig selv alle de svære spørgsmål – men at forvente at Passionen/purpose of life pludselig står skrevet i sandet!!!! Tror faktisk at det er en illusion der skader mere end den gavner!!!!!!!